De her små juletræer er supernemt og hurtig julepynt og er lavet af kun 3 ting - og pynter fint i vinduet eller på en grangren!
Man skal bruge:
- Bånd
- Træperler
- Sytråd og nål
- Saks
Start med at klippe et stykke bånd af på ca. 40 cm. Tråd nålen og sæt en perle for enden af snoren.
Fold snoren som vist på billedet nedenunder og træk nålen go tråden igennem, og sæt en perle på tråden når den er kommet igennem.
Fold snoren tilbage igen, træk nålen og tråden igennem igen og sæt en perle på. Gentag dette med mindre og mindre snor hver gang, så den bliver bredest for neden og spidser til for oven.
Slå til slut en knude på tråden og juletræet er færdigt!
Jeg er vild med skrappe farver og valgte nogle lidt vilde farver til mine juletræer, men hvis man vil have nogle lidt mere traditionelle og ens træer, ville de også være superfine med røde eller brune træperler og mørkegrøn snor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar