mandag den 16. december 2013

16. DECEMBER: JACK SKELLINGTON JULEPYNT


Jeg er nok lidt pjattet med filmen "Nightmare Before Christmas". Okay, det er en underdrivelse, jeg eeelsker den! Jeg synes simpelthen at den er genial, og hvert år mellem oktober og december bliver den slidt fuldkommen ned. Så selvfølgelig skulle jeg også have et blogindlæg, med en ting inspireret af Tim Burtons fantastiske stop motion film!




Man skal bruge: 

  • Hvid og sort maling
  • Pensel
  • Glaskugle

Det er faktisk super simpelt - jeg startede med at give glaskuglen to lag hvid maling. Man kunne selvfølgelig også bare have taget en hvid kugle til at starte med, men det havde jeg ikke lige ved hånden, så jeg måtte lige lave en selv. 


Derefter tog jeg en tynd pensel og malede Jack Skellingtons karakteristiske øjne og smil på glaskuglen. Jeg googlede dog lige et billede af ham inden, for at være sikker på, at jeg fik det helt rigtigt. 


Og så var Jack ellers færdig! Have a Scary Christmas! 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar