Tro det eller ej, men strutkjoler, underskørter og rød læbestift har langt fra altid været en fast bestanddel af min garderobe. Der var engang, hvor det var nittebælter, hullede jeans og band t-shirts der dominerede mit klædeskab. Der er sket en markant ændring i både mit udseende og min personlighed de seneste 5 år, og jeg har aldrig hvilet så meget i mig selv som jeg gør nu. Men lad os starte helt fra begyndelsen.
Jeg har altid gået i tøj fra genbrugsforretninger. Dels fordi at det var billigere og dels fordi det tillod mig at være kreativ med mit tøj. Jeg kunne klippe hul i bukserne, sætte nitter på en taske eller male på en t-shirt, uden de helt store grubler, for tøjet havde jo næsten ikke kostet noget. I starten af mine teenage år, begyndte jeg at lytte til punk og rock musik i den lidt blødere ende af skalaen, og blev meget inspireret af dette i min tøjstil. Det gav mig et fast holdepunkt i gymnasiet, hvilket man som teenager ofte har brug for – folk kunne med det samme se, hvilken ”gruppe” jeg tilhørte, hvilket gav en ro hos mig.
Skolefoto i 2.G med hullede jeans, blåt hår, utallige armbånd og ringe og hjemmestrikket hue.Standard outfit for Ditte 16 år. |
Ditte på Roskilde Festival anno 2011 - Afklippede jeans, pokémon t-shirt, gaffatape og en lunken Turborg i hånden. Og læg mærke til de hudafskrabede knæ, der sætter prikken over i'et. |
En ganske almindelig tirsdag siddende på en delfin, i skovmandskjorte med hættetrøje under, jeans og Converse, ca. år 2012. |
I virkeligheden var jeg allerede dengang dybt fascineret af specielt 50’ernes mode. Jeg lånte ofte gamle film på biblioteket med Grace Kelly, Audrey Hepburn, Marlon Brando, James Dean og alle de andre, og jeg blev med det samme draget af tøjet, håret, bilerne og indretningen. Jeg tænkte for mig selv, at jeg ville ønske at man stadig gik klædt sådan i dag, men tænkte samtidig også, at det kunne jeg aldrig gøre, det ville slet ikke passe til mig. Alt imens så jeg filmene om og om igen. I 2.G. fik jeg så min første vintageinspirerede kjole – en sort swingkjole af mærket Hell Bunny. Jeg begyndte at have den på til fester, og selvom det var grænseoverskridende, så havde kjolen i det mindste dødningehoveder på – så passede den da lidt til mine nittebælter.
Min første vintage inspirerede kjole - en Hell Bunny kjole med dødningehoveder på. Billedet er fra 2011. |
Galla fest i 3.G og her kan man så småt se det vintagestilen gøre sit indtog med rød læbestift og endnu en Hel Bunny kjole. |
Da jeg flyttede til København i en alder af 20 år, var min samling af vintageinspirerede kjoler vokset en del, selvom jeg dog stadig kun havde dem på til fester. Det var som om at ændringen i omgivelserne, gav mig mod til at ”springe ud” i vintagestilen på fuld tid. Jeg skulle starte på et helt nyt studie, jeg var den eneste fra min vennegruppe, der var flyttet til København, og jeg kendte ingen derinde. Ingen ville vide at Ditte i de farvestrålende kjoler og den svungne eyeliner for få måneder siden gik i hullede jeans og t-shirts, og fra den ene dag til den anden ændrede jeg min stil fuldstændigt. Og I Guder, hvor var det fedt! Det gjorde mig helt høj at spadsere ned af Strøget med rød læbestift og stor swingkjole, og være så ligeglad med hvad andre folk tænkte. Der var jo alligevel ingen der kendte mig.
Næste skridt for mig, var at finde et netværk inde for vintagemiljøet. Var der mon andre der gik klædt i vintagetøj til dagligt som jeg? Der var kun en måde at finde ud af det på, så jeg gik ind på facebook og søgte på ”vintage grupper” meldte mig ind i alle de danske grupper jeg kunne finde. Inde i grupperne blev der delt åbne invitationer til de forskellige arrangementer, og kort tid efter troppede jeg op til samtlige arrangementer i Københavnsområdet, helt alene, og det er til dags dato, en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Jeg har fået det bedste netværk og fundet de dejligste venner, som jeg på ingen måde ville være foruden den dag i dag.
Resten er historie. I løbet af de sidste 5 år, har jeg knyttet utroligt tætte venskaber, fået en garderobe fyldt med skønne kjoler, oplevet mange flere fantastiske ting, end jeg nogensinde kunne have drømt om og lært afsindigt meget omkring Danmarks historien. Men vigtigst af alt, så har jeg aldrig følt mig mere som mig selv, end jeg gør nu. Nittebælter og hullede jeans var såmænd udemærket, men det er nu engang blandt hatte, handsker og hofteholdere at jeg føler mig mest som Ditte.