Så kom endelig dagen jeg havde ventet på i spænding - dagen hvor jeg skulle forlade mit hjem i Holbæk gennem de seneste 13 år og flytte ind på mit 14 kvm værelse i Vanløse!
Jeg havde min søde mor, stedfar og lillesøster til at hjælpe mig med flytningen, sammen med min dejlige mormor og morfar, der kom med trailer og diverse værktøj og min skønne kæreste, og med så mange hænder til at tage fat, gik der ikke længe før tingene kom på plads. Jeg har sovet fantastisk i min nye seng i nat, og fik de sidste ting på plads her til formiddag, og jeg føler mig allerede hjemme! Inden jeg starter på studie imorgen, synes jeg at det ville være passende med en lille guidet tur rundt på mit værelse, for at vise hvordan den seneste måneds kreative påfund et blevet indrettet mit nye hjem!
Min neglelaksobevaringsidé kom til live med lidt hjælp fra min morfar og hans boremaskine. Han skruede blot lågene fast under mine hylder, så jeg kunne skrue syltetøjsglassene på med neglelakkerne indeni - supernem og sjov opbevaring! Jeg mangler dog lige at få etikketterne af de sidste par glas.
Min holder til mine øreringe, som jeg viste for et stykke tid siden her på bloggen, kom op at hænge ved siden af mit spejl og min kommode.
Og én af mine mange mange smykkeginer kom til sin ret på min nye kommode!
Her står også mine skakternede lysestager, jeg lavede af perleplader for snart lang tid siden. Og ja det er elektriske fyrfadslys der er i, af den ene og simple grund, at jeg simpelthen ikke stoler nok på min hukommelse til at jeg tør have levende lys. Den dag jeg tør have stearinlys tændt, er den dag jeg officielt er voksen!
Mine andre lysestager jeg lavede af plastikskeer er også kommer med, og har fået en plads ved siden af en af mine absolutte yndlingsbøger. (Ligeledes med elektriske lys i)
Selvfølgelig skulle mine elskede kjoler og sko også have en plads i mit nye hjem!
Indflytningsgaven fra min søster - det fineste påfugle fad jeg nogensinde har set!
Under flytningen fandt jeg en kæmpe bunke postkort jeg har samlet sammen gennem mange år - de kom op at hænge i hjørnet med en klat abesnot omme bag på. Fin og nem måde at få lidt farve på væggen, hvis man ikke må skrue eller hamre søm i.
Selvfølgelig skulle der også være plads til nogle af mine mange souvenirs jeg havde med fra min store Vietnam/Cambodja rejse!
Oh well ja, jeg er en sucker for retro ting, og denne røde Cobra telefon fra min mormor og morfar er ingen undtagelse!
... Og når vi er ved retro: Denne gamle kuffert fandt jeg for et stykke tid siden, og måtte bare eje den. Den er faktisk utrolig praktisk og indeholder nu alle mine huer, vanter og tasker, og fungerer samtidig som uglen Hedvigs hjem.
Der blev selvfølgelig også plads til en dino <3
Nu mangler jeg blot at få hængt min hjemmelavede tavle op, så er jeg vidst good to go!