søndag den 29. november 2015

CHRISTMAS IN TWEED 2015

Lørdag d. 29 november tilbragte jeg på cykel iført min skønne kjole og hat fra Collectif samt min frakke fra Aida Zak sammen med en masse andre tweed og vintage entusiaster. Det var nemlig blevet tid til årets jule tweed ride!



Jeg var til mit første Tweed Ride i september og jeg er kæmpe fan af det! Vi startede i år ud hos vintagebuttiken "A Touch Of Vintage", hvor vi fik varme æbleskiver, kaffe, kakao og portvin. Efter regnen havde lagt sig, dragede vi ud i Københavns gader på vores cykler iført vores fineste tweed. 



Efter en god cykeltur gennem københavns smukke julepyntede gader, gjorde vi stop for at se juletræet ved Frederiksberg Rådhus blive tændt, samt nyde vores medbragte varme kakao og indholdet af lommelærkerne. 





Til slut gik turen mod Vinstue 90 for at få varmen og her var vi så heldige at få en lille julegave, i form af øl, samt honninghjerter.






En fantastisk hyggelig dag i godt selskab - og jeg ser utroligt meget frem til næste gang vi skal ud og lufte vores tweed sammen! 








onsdag den 25. november 2015

WINTER SNOW

Trøje: H&M // Nederdel og bælte: Genbrug // Cardigan: Vila // Øreringe: Tiger

Jeg elsker sne! Også selvom det gør det ti gange mere besværligt for mig at komme i skole. Jeg synes det er noget af det hyggeligste der findes, så det er ingen hemmelighed at jeg har været ret så lykkelig de sidste par dage med alt det sne der er faldet. 

Men sne betyder også koldt vejr, hvilket ikke er det mest praktiske når man som jeg føler sig bedst tilpas i kjoler. Min hemmelighed er: Flere par strømpebukser ovenpå hinanden, en nederdel i tykt stof og en cardigan uden over - så kan man holde sig varm selv i det mest genstridige snevejr! 



Til dette snevejrsoutfit lavede jeg (igen!) negle i sort og hvid - denne gang med blonder som tema. 

Ciaté: Snow Virgin & Unrestricted Glam
En "how to" video er at finde på min instagram @dittepip










søndag den 22. november 2015

BLOGGER DINNER WITH DEPEND COSMETIC

Lørdag d. 21 november var jeg inviteret til blogger middag med Depend Cosmetic på Sticks 'N Sushi ved Kongens Nytorv for at fejre lanceringen af deres nye limited edition vipper. Jeg havde glædet mig virklig meget, da det var min første blogger middag nogensinde - og den levede fuldt ud op til forventningerne! 

Jeg havde til aftenens arrangement valgt at iføre mig min smukke Jenny Harlekin kjole fra Pinup Girl Clothing. Neglene dertil var Depends "I Dare You" fra deres 7 Day serie dekoreret med små julelys. 




Så jeg drog afsted i den fygende sne der havde lagt sig som et hvidt tæppe overalt i København. Og selvom mit fodtøj ikke var det mest praktiske at traske igennem sneen med, så nød jeg turen derind. Jeg elsker sne! 



Jeg har aldrig været på Sticks 'N Sushi før, men nøøøj hvor var det god mad! For slet ikke at snakke om deres afsindigt lækre drinks - jeg er fan! Det var alt i alt en superhyggelig aften, med nogle fantastisk søde mennesker. 












Og og og ikke at forglemme den goodiebag vi fik med hjem, fyldt med lækre vipper, som jeg helt sikkert skal have prøvet. Specielt gaveæsken med to par vipper, vippetang til påsætning samt små similisten til at dekorere ansigtet med er jeg vild med, og nu er nytårsmakeuppen sikret! 





torsdag den 19. november 2015

BLACK AND WHITE


Denne kjole fandt jeg i genbrug for snart mange måneder siden til den nette sum af 40 kr og jeg har døbt den "stregkodekjolen" - for med lidt god fantasi kunne jeg jo godt blive smidt op på båndet i Netto (og gå for at være en smækkerlækker sild. Hæhæ). 

Helt ærligt, så havde den faktisk forputtet sig blandt alle mine andre kjoler, og jeg har derfor endnu ikke fået brugt den, men det skal der laves om på, for jeg blev jo helt nyforelsket i den da jeg fandt den igen! 



Neglene er lavet med Ciatés Runwaway Look box, som både indeholder nail stickers samt en sort og en hvid lak, og det var jo oplagt at bruge det til denne kjole. 



Det lykkedes mig at få sat det vildeste beehive hår som tilmed holdt en hel dag. Næste gang tror jeg dog at det skal tones lidt ned... Men nu ved jeg at jeg kan! 




Og rosinen i pølseenden: Uden tvivl det bedste billede!





søndag den 15. november 2015

MY WINTER COAT

Frakke: Aida Zak // Handsker: Randers Handsker //Ørevarmere: Genbrug // Halstørklæde: New Yorker // Sko: Vagabond
Jeg synes det må være på tide at vise jer dette års vinterfrakke (som jeg btw er fuldstændigt forelsket i). 

Det er denne fantastiske mørkegrønne swing coat af mærket Aida Zak, som jeg har købt på Collectif Clothing til deres forårsudsalg, hvilket vil sige at jeg har fået den til en meget favorabel pris, da den er fra sidste års vinterkollektion - sweet! 




Jeg har de sidste par vintre gået og kigget efter en swing coat uden held. Enten var de ikke varme nok til den kolde danske vinter (hvor jeg cykler i skole hver dag, så derfor skal den være godt varm) eller også var den for dyr til mit su-budget. Så da jeg endeligt fandt denne frakke, blev jeg nødt til at slå til. Og så passer den så fint til at jeg kan have mine svingkjoler på indenunder.






Neglene dertil er lavet med teknikken dry brush - dvs. man tørre penslen næsten helt fri for neglelak, hvorefter man kører den henover neglen i det ønskede mønster. På den måde får neglen et tilfældigt og stof-agtigt udseende. Min mørkegrønne base er Depends nr. 459 fra deres o2 efterårskollektion og den sorte lak er Ciatés "Unrestricted Glam". Til sidst har de fået et lag af L'oreals Matte topcoat. 


Jeg elsker dry brush mani'er fordi de er så nemme at lave men samtidig ser så fine og moderne ud.



Det øjeblik hvor du succesfuldt har kravlet op i træet! (okay, min kæreste bar mig nærmest derop) 



Nu kan vinteren bare komme an!