tirsdag den 3. december 2013

3. DECEMBER: PAPIRSTJERNE



Nogle kender måske allerede denne flotte og store foldede stjerne af papir, men for mig er det første gang jeg har stiftet bekendtskab med den - og jeg kan fortælle at den er supernem og pynter virkelig flot i vinduet!

Man skal bruge:


  • Papir
  • Saks
  • Tape

Start med at klippe papiret til et kvadrat og fold det så diagonalt på midten



Og fold det igen over på midten


Klip så tre linjer op i den åbne side af trekanten, og sørg for at de er nogenlunde lige brede og slutter samme sted


Når papiret er foldet ud, skulle det gerne se sådan ud:


Tag nu de midterste trekanter og før spidserne sammen og sæt et lille stykke tape, som vist på billedet nedenunder


Vend papiret om og tag de næste to trekanter og før dem sammen som de første og sæt et stykke tape.


Vend papiret om igen og fortsæt på denne måde med resten af trekanterne. Så skulle man gerne få en "snirkel" der ser sådan her ud: 


Lav yderligere 5 "snirkler" (jeg synes altså at de ligner noget man kalder for en snirkel!), så der er 6 i alt, og sæt dem sammen i midten og i siderne. Jeg fandt ud af at det var meget nemmere at bruge en klipsemaskine i stedet for tape. 

Og voilá - en stor flot stjerne! Nu lavede jeg måske en lidt nøgtern udgave i hvid og uden nogen form for pynt, men den ville også være superfed i andre farver - f.eks. i rød og evt med nogle guldbjælder limet på i midten, så det ligner en julestjerne! Eller man kunne finde noget papir der er rødt på forsiden og guld på bagsiden - det ville også se rigtig flot ud!


Og nææhh hvor fint den pynter i hjørnet!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar