ENDELIG! Juleaften! Hvor vi glæder os! Min moster og onkel og mine to søde kusiner kommer og holder juleaften hos os - og de ankommer selvfølgelig kl 15.30 så vi alle kan nå at se Disney's Juleshow sammen kl 16! Anden dufter dejligt i hele huset, juletræet er pyntet og jeg selv sidder med en tyk, oversize sweater på og drikker kakao - og dog er der én ting vi mangler at få på plads: Bordkortene!
Sidste år fik jeg den idé at lave disse små fine bordkort af marcipan overtrukket med chokolade, og succesen skal selvfølgelig gentages i år. Desuden er det en perfekt måde at få brugt de sidste rester af marcipan og chokolade man evt. skulle have liggende.
Så her er mit sidste indlæg i min blogjulekalender, som jeg håber I har nydt! Jeg har i hvert fald nyt at lave den og læse jeres søde kommentarer og beskeder!
Man skal bruge:
- Marcipan
- Mørk chokolade
- Flormelis
- Evt. spiseligt guldglimmer eller andet pynt!
Start med at ælte marcipanen i hænderne og rul den ud så den har en tykkelse på ca. 1/2 cm, og stik det antal hjerter ud, man skal bruge (gerne flere, hvis de nu ved et uheld skulle gå i stykker, eller man skriver forkert). Det behøves selvfølgelig ikke være hjerter, men jeg synes det bliver rigtig fint med de traditionelle, klassiske hjerteforme.
Tag hjerterne af bordet, og læg dem over på et bagepapir. Smelt noget mørk chokolade, enten i et vandbad eller i en skål i mikrobølgeovnen.
Og her får i lige et par billeder af den smeltede chokolade som I kan sidde og savle over!
Pensel hjerterne med den mørke chokolade, og sørg for også at dække siderne og drys evt. glimmer på.
Lav noget glassur, put det i en lilleplasticpose, klip et lille bitte hjørne af og skriv navnene på hjerterne.
Lad dem stivne i køleskabet, indtil de skal på bordet! Og se hvor fint det pynter! Og så synes folk også at det er lidt sjovt, med bordkort der kan spises.
Tilbage er det vidst ikke andet at sige end: GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR! Og tak til alle jer der her fulgt med!
Sikke en god ide, med marcipan "bordkort". Må jeg pinne et af dine billeder på pinterest, så jeg kan huske det når vi skal holde juleaften til jul?
SvarSletTak skal du have - og selvfølgelig, det skal du være meget velkommen til :)
Slet