Viser opslag med etiketten Stamping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stamping. Vis alle opslag

søndag den 29. maj 2016

LOOK AT ME I'M SANDRA DEE

Kjole: Vintage // Sløjfe: Genburg // Sko: Vintage (Retroogvintageuniverset)
Nogle gange dukker de mest fantastiske ting op på de mest uventede tidspunkter - som f.eks. da jeg på vej hjem fra mit arbejde i fredags cyklede forbi et lille loppemarked ved Grøndalsparken, hvor jeg selvfølgelig lige blev nødt til at stoppe for at kigge. Efter få minutter spottede mit, efterhånden trænede vintageøje, denne skønne kjole i 60'er snit, som oven i købet viste sig at være hjemmesyet. Og hvad endnu bedre var at sælger kun skulle have den nette sum af 50 kr for den. Det kan mit SU budget godt lige holde til. Den havde nogle få pletter og var temmelig rynket, men efter lidt kærlig behandling så den faktisk næsten helt ny ud. Kjolen er i en sart lyserød farve med et fint hvidternet mønster, og normalt er jeg ikke til lyserød, men når nu den var så fin og så billig så blev jeg jo nødt til at eje den - og jeg må sige at den har overrasket positivt! Med et sødt hårbånd til og mine fine sko jeg købte af Pia der har Retro og Vintage Universet på instagram, følte jeg mig unægteligt som var jeg trådt direkte ud af Grease - og jeg elsker det! 




En af de største glæder i mit lille univers er når jeg finder en neglelak der matcher PERFEKT i farven til mine kjoler - og det gjorde Depends 7Day lak "Hidden Rainbow". Jeg er hel tosset med designet, som er lavet med stamping. Og jeg undskylder tusind gange for mine ekstremt tørre neglebånd, men af en eller anden grund går de amok lige nu, til trods for at de får neglebåndsolie, creme og godt med kærlighed flere gange om dagen, præcis som de plejer. 


Depend 7 Day: Hidden Rainbow // Konad Speciallak: Hvid




Og ja, sådan kan en ganske alminde grå arbejdsdag ændre sig til at blive den dag hvor man fandt den skønneste kjole til en flad 50'er. Hvis du vil holde dig opdateret med mine senste vintagefund, neglelak og andet godt, så tag et kig forbi min instagram @dittepip eller min facebook side Dittepip. 




søndag den 8. maj 2016

CIVIL WAR


Som nogle efterhånden har opsnappet her på min blog, så er jeg mildest talt ret stor Marvel fan, og da Captain America: Civil War endelig kom i biografen, skulle jeg selvfølgelig ind og se den - selvfølgelig med negle der passede til begivenheden! 

Derfor lavede jeg disse Captain America og Ironman negle, som jeg faktisk endte med at være ret stolt over! Ironman masken og Captain Americas skjold er lavet med teknikken reverse stamping, og er fra denne lækre, nørdede stampingplade fra AliExpress. 

Følg gerne med i flere neglenørderier, 50'er kjoler og superheltegadgets på min instagram @dittepip eller min facebook side Dittepip





tirsdag den 26. april 2016

SOMETIMES IT SNOWS IN APRIL


Min lille, ydmyge hyldest til en storslået kunstner. Prince var kunstner med stort K, og jeg har altid fundet hans kreativitet og generøse personlighed inspirerende. Derfor skulle mine negle selvfølgelig bestå af en hyldest til Prinsen over dem alle - et mix af "Sometimes it snows in April" og "Purple Rain". 

Depend: 455 // Sally Hansen: Wedding Crasher




søndag den 17. april 2016

RECYCLING IN BLUE

Cardigan: H&M //Nederdel: Genbrug // Sko: Pulz
Rigtig meget af mit tøj er købt brugt - enten i genbrugsbutikker eller via. grupper på facebook. Det er det dels fordi jeg synes hele tanken omkring genbrug er fantastisk, dels fordi jeg elsker at finde ting der er unikke - og så hjælper det også en del på ens SU-budget at man ikke behøver at leve af havregrød en hel måned når man snildt kan finde en ny nederdel til 45 kr. 

Og det er lige præcis tilfældet med dette outfit. Nederdelen er købt i Hjerte Genbrug og den skønne cardigan købte jeg for nylig af den skønneste kvinde gennem en genbrugsgruppe på facebook - hun havde oven i købet lagt to små søde brocher med i pakken til mig!



Jeg er helt vild med cardiganen - farven og det flotte mønster på brystet er lige mig! Faktisk så er det en gammel sag fra H&M, hvilket jeg overhovedet ikke synes det ligner. Men ej, hvor er den fin!



Matchende negle skulle der selvfølgelig til - hertil brugte jeg også et nyt købt, nemlig de skønne Appeal4 lakker jeg købte på Billigvoks til 19 kr stk under deres udsalg - ja 19 kr stk! 

Appeal4: Electric Evening Indigo // Beauty Of The Night



Hvad er Jeres holdning til genbrug? Gør du dig ofte lækre fund i genbrugsbutikker? Smid gerne en kommentar nedenunder. 

lørdag den 26. marts 2016

CAPTAIN AMERICA


Jeg er mildest talt ret stor fan af Marvels superhelte univers. Jeg kan huske da jeg som lille gik på biblioteket for at låne tegnseserierne med Thor, Hulk, Ironman og ikke mindst Captain America - og jeg er ovenud lykkelig for at Marvel har taget universet op på det store lærred. Man kan vel godt kalde mig lidt en nørd på det område - og når man er nørdet så køber man nogle gange nogle lidt mærkelige ting. Mit seneste fund: Denne helt fantastisk seje Captain America skuldertaske! Selvfølgelig har jeg en kjole der matcher til tasken, og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke bare følte mig en lille smule som Agent Carter i dette outfit!

Kjole: Collectif Clothing // Sko: Puls // Taske: AliExpress
Tasken er købt på AliExpress, via dette link, men den er desværre blevet udsolgt nu. Men hold øje, det kan være at den kommer igen!



Ingen af mine outfits er komplette uden matchende negle til, og dette var ingen undtagelse. Neglene er lavet med teknikken Reverse Stamping, hvor jeg har brugt denne plade, ligeledes købt på AliExpress, som søde Lisbeth linkede til for et stykke tid siden. Og det er uden tvivl én af de bedste stampingplader jeg nogensinde har købt, for der er så mange nørdede motiver at jeg var lige ved at dåne da jeg så den - alt lige fra Doctor Who, til Tim Burton film, til Hunger Games til Ghostbusters til Alice I Eventyrland og selvfølgelig Marvels Avengers, inklusiv både S.H.I.E.L.D. og Hydra logo. 

H&M: Lapiz Lazuli // Ciaté Boudoir // Knoad Special Polish White


World's coolest outfit achievement unlocked! 



torsdag den 24. marts 2016

GUL

Jeg tror jeg er en af de meget få personer der simpelthen bare knuselsker farven gul. Både mine kjoler og mine negle er tit prydet med den lækre, friske og glade farve, og påsken er ingen undtagelse! Jeg har en lille teori om at det er min indre Hufflepuff der ubevidst påvirker mine kjole- og lak valg, men det kan også bare være fordi at jeg altid bliver i så godt humør af farven. 

Årets påskenegle blev ikke så traditionelle, og dog alligevel præget af årstiden - jeg valgte nemlig at lave en gradient af en skøn lys gul farve og hvid stampet med knaldgule påskefjer. 




Rimmel London: Daisy Days // Essence: Wild White Always // Konad Special Polish: Yellow



Anderledes? Ja. Lækkert? Absolut!

onsdag den 2. marts 2016

HOUNDSTOOTH DRESS

Kjole: Club L // Cardigan: H&M // Bælte: Genbrug // Sko: Mary Paz
Jeg har længe haft en kærlighed for det man kalder "houndstooth" mønster - eller "dogtooth" mønster. Første gang jeg faldt over det anderledes mønster, var da jeg spottede denne fine kjole på asos for snart mange år siden - og efter jeg fik erhvervet mig en stampingplade med mønsteret, har mine negle stort set altid matchet hver gang jeg har båret én af de i alt fire kjoler jeg ejer med det specielle mønster. 




Dog fik jeg lyst til at prøve noget lidt anderledes med neglene, og besluttede mig denne gang for at lave dem som en half moon mani, og jeg må indrømme at jeg er ret vild med resultatet!






Hvad er din mening om houndstooth mønsteret? Go eller no go? Efterlad en kommentar herunder! 

søndag den 7. februar 2016

WHILE WE'RE WAITING FOR SPRING

Kjole: Lindy Bop // Sko: Karizma
Jeg har tidligere her på bloggen fortalt om min kærlighed til sne og vinter. Men når kalenderen siger februar, og der ikke er meget sne i vente så bliver den sjappede mellemting lidt grå og kedelig selv for mig. Netop derfor er det skønt at jeg har fået min lækre Lindy Bop kjole ind f døren, i den lækreste grønne farve, som man kun kan komme i forårsstemning af! 



Mønsteret er prydet af de sødeste hvide hjerter, og det skulle der selvfølgelig også være på mine negle! Da jeg ikke ejede en stamping plade med hjerter, forsøgte jeg mig for første gang at købe et par plader på ebay, så jeg samtidig kunne teste om det bare var noget billigt bras eller om man rent faktisk kunne bruge dem. Og så var det utroligt belejligt at jeg havde "Hula Hoopin" fra Depends 7Day lakker som bare passer perfekt i farven til min kjole!

Depend 7Day: Hula Hoopin // Konad: White Stamping Polish


Pladerne fungerer faktisk rigtig fint. Det er dog ikke de mest inspirerende mønstre man kan købe, men hvis man bare skal bruge noget så simpelt som hjerter, så er det fint til prisen. Pladerne er til gengæld ikke så "lækre" på samme måde som f.eks. MoYous, kanterne er f.eks. lidt skarpe, og mønstrene lidt små, men hvis man kan leve med det, så virker de som de skal. Jeg har købt mine plader her til 6 kr stk. 



Se meget mere på min instagram @dittepip og hav så en fantastisk søndag!