torsdag den 19. december 2013

19. DECEMBER: JULESTJERNE AF KØKKENRULLE



Og hvad er så det? Det er er en blomst, nærmere bestemt en julestjerne, lavet af et rør fra en køkkenrulle! Inspireret af en krans, jeg så et billede af for et stykke tid siden. Utrolig hvad lidt lim, glimmer og maling kan gøre - og her er hvordan: 

Man skal bruge: 

  • Rør fra køkkenrulle
  • Limpistol
  • Maling
  • Evt. glimmer og guldperler


Start med at bukke røret på midten

Klip det derefter i 15 "skiver" på ca. én cm. 


Mal de 10 af dem røde, og de 5 af dem grønne - og hvis der skal glimmer på, så husk at strø det på nu! 


Saml dem så til blomster, som vist på billedet nedenfor, to røde og én grøn, og lim dem sammen i midten med limpistolen. 


Læg blomsterne forskudt oven på hinanden, og giv dem en klat lim i midten, så de sidder sammen.


Lim til slut én eller flere guldperler i midten af blomsten - og vupti! En fin julestjerne til at pynte!



Nu lavede jeg min julestjerne i nogle meget traditionelle julefarver, men det kunne også blive rigtig fin hvis man lavede den i guld/sølv og hvid! 















1 kommentar:

  1. god opstilling, klart sprog. Nemt at gå til! God blog!

    SvarSlet