søndag den 21. juni 2015

STUDENT 20... 12?

2012? Er det virkelig så lang tid siden jeg fik min fine røde hue på? Det lyder helt vildt i mine ører, og jeg føler mig pludselig ret gammel - hvilket er lidt trist når man kun er i starten af 20'erne. 

Det var en fantastisk tid, som jeg kun husker tilbage på med glæde - 3 hårde år havde man knoklet med essays, fysikrapporter, problemregning og franske verber og ENDELIG kunne man placere huen solidt på sit hoved. 





Min fine studenterkjole går jeg faktisk stadigvæk med en gang i mellem - jeg synes simpelthen den er så flot! Jeg købte den i sin tid på Bubbleroom.dk men den kan desværre ikke fås mere.



Det jeg husker bedst må uden tvivl være vognturen og jeg mindes den som en af de bedste dage i mit liv. Og det var til trods for at det stod ned i lårtykkestråler med regn. Der var en helt specielt euforisk stemning på ladet af lastbilen, og hvert år når jeg ser de nye studenter køre rundt, glade, fulde og lettede over endelig at kunne mærke huen trykke på deres hoved, bliver jeg misundelig -  tag mig meeeeed, jeg vil ogsååååå! (igen) 







Jeg havde selvfølgelig også dengang lavet mine negle til lejligheden, og hvad er mere passende end studenterhuer på neglene? I anledning af alle de glade studenter der springer frem nu har jeg valgt at rekreere dem - og wow hvor er der sket en forskel på de 3 år! 


Mine studenterhuenegle anno 2012:

Mine studenterhuenegle anno 2015: 



Mine negle fik dengang stor opmærksomhed fra alle, både min familie, klassekammerater, venner og veninder - og min dansk censor. Jep. Du læste rigtigt. Censor. Her kommer historien: 

Jeg skulle op i mundtlig dansk som min sidste eksamen. Jeg var mildest talt meget nervøs, af flere grunde: For det første vidste jeg at hele min familie, venner og kæreste stod samlet uden for døren for at give mig huen på når jeg kom ud, hvilket er stressfaktor nok i sig selv. Jeg var udover det den sidste fra min klasse til at blive student og den 3 sidste på hele skolen og de sidste to dage havde det vrimlet med røde huer på hele gymnasiet. Og så havde jeg trukket emnet eksistentialismen. Lort. 

Jeg går ind til lærer og censor og fyrer mit forberedte oplæg af. Jeg synes egentlig det kører meget godt og lige som jeg er godt igang med at snakke om Kierkegaard, Nietzsche og hvad de ellers hedder, udbryder censor: "ej vent lige lidt, må lige se dine negle?" Jeg bliver totalt paf, og fryser fast et par sekunder hvorefter jeg rækker min lettere rystende hånd frem og viser mine studenterhuenegle. "Hvor er det flotte! Har du selv lavet dem? Du er godt nok dygtig!" kommer det fra censor, og viser dem begejstret til min dansklærer. Jeg er på dette tidspunkt hylet fuldstændigt ud af den. Hovedsageligt fordi censor er en mand.  Jep, en mand. Den første fremmede hankønsperson som nogensinde lægger mærke til mine negle, og så skal det være lige imens jeg er det største nervevrag. Timing så det batter! Jeg sidder stille i endnu nogle sekunder og ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller sige - jeg kan heller ikke huske hvor jeg kom til i mit oplæg. Heldigvis får min dansklærer mig back on track, og jeg ender med at få et 7-tal for min præstation. Et meget tilfreds 7-tal! 

Set i bakspejlet, så har han jo nok kunne mærke at jeg har været nervøs og gjort det for at få mig til at slappe af. Hvilket jo er en meget sød gestus. Det havde bare ikke helt den effekt på mig som han måske havde håbet på det ville have. Men hey, jeg fik et 7-tal og en sjov historie med mig, som jeg kan fortælle til mine børnebørn (og til jer <3 ) 

Og til alle jer glade, nyudklækkede studenter er der ikke andet at sige end: Tillykke! Og nyd det nu! 

søndag den 14. juni 2015

PLAIN PLAID

Endnu en fantastisk kjole har fundet vej til mit klædeskab! Det er denne skønne, ternede sag med 3/4 ærmer, som smeltede mit hjerte - er den ikke fantastisk? Jeg har købt den gennem en privatperson, og der er intet mærke i nakken, så jeg ved ærligt talt ikke særligt meget om den, udover at den ser utroligt smuk ud. Og så har den lommer! 




Neglene dertil skulle selvfølgelig også være ternede, og til det har jeg brugt Konad Stamping Plate M60. 





Har jeg nogensinde vist jer min fantastiske vintage læderkuffert, som jeg købte på et loppemarked engang? Den er så smuk og er enormt god til at gemme ting væk. 


Og god at sidde på når man bliver træt af at tage alle de billeder...


Just kidding, jeg bliver ALDRIG træt af at tage billeder!


Forresten var jeg til Teater Loppemarked på Højbro Plads i weekenden, hvor jeg fandt den fineste kjole, som jeg også snart skal have lavet negle til - stay tuned! 

søndag den 7. juni 2015

MAD MEN STYLE

ADVARSEL: Følgende indlæg indeholder beskrivelser af flere scener fra tv-serien "Mad Men". Så hvis du ikke har set den, vil jeg ikke anbefale dig at læse videre! Medmindre du selvfølgelig ikke har nogle planer om at se den, så læs bare løs. Eller hvis du er hamrende ligeglad, og lever livet farligt. 


Mad Men - I love you! Jeg har været afhængig af serien, siden jeg kastede mig over første afsnit for snart tre år siden. Det var egentlig lidt tilfældigt jeg fandt den, og nu kan jeg ikke undvære den! Jeg har bingewatched serien på Netflix flere gange og kan stadig ikke få nok! 

Til dem der ikke helt er med på hvad denne fantastiske serie omhandler, kan jeg fortælle at den drejer sig om Donald Draper, der arbejder for et stort reklamefirma i New York. Serien strækker over tidsperioden 1960-1969 og varer 7 sæsoner. Udover Don, følger man også de andre ansatte i firmaet og alt det drama der følger med. Den er utroligt velskrevet, og selv hvis du nu sidder og tænker "Drama-serier, det er overhovedet ikke mig", så synes jeg nu alligevel du skal give den en chance - for den er virkelig velskrevet. 

En anden grund til at jeg elsker serien er ikke mindst tidsånden. Det er utroligt fascinerende at se tilbage på, og hvem havde troet at et kontor i 1960'ernes New York kunne være så underholdende. Følgende gifs vil forhåbentligt give jer et lille indtryk af hvad det egentlig er der sker på det famøse kontor.

Der bliver danset på kontoret...



Kørt med havetraktor på kontoret... (Hvad vi lærte af dette afsnit: Lad aldrig en fuld kvinde køre en havetraktor indendøre)


Der bliver kæderøget på kontoret...



Og med børnene i bilen...



Og nogle gange bliver det til lidt mere end en normal cigaret på kontoret (det hjælper jo på kreativiteten)


Og andre gange er det bare en dum idé. 


Der bliver drukket alkohol på kontoret...


Igen...



Og igen...



og igen (også selvom man lige skal trøste en hulkende sekretær. Man kan jo ikke bare sådan stille drinken fra sig)


Og det går jo (for det meste) helt fint. 


MEN det jeg elsker aller mest ved Mad Men er (sjovt nok) kvindernes tøj. Så i anledningen af seriens afslutning, vil jeg gerne have den ære at gennemgå nogle mine yndlings outfits fra serien.

Joan Holloways røde kjole
S. 1 Ep. 6





Joan Holloway - den mest sexede sekretær, verden nogensinde set (og hun veeeed det). Hun har en timeglasfigur vi andre ikke kan andet end at savle over - og hun ved hvordan hun kan bruge den. Bare se på scenen fra sæson 1, hvor hun står foran envejsspejlet, velvidende om at samtlige mænd fra kontoret sidder lige omme på den anden side af spejlet og kan se hende, hvorefter hun bukker sig henover bordet og fremviser sin velformede popo i denne røde sag. Kan det blive mere sexet?


Joan Holloways blå og hvide kjole
S. 2 Ep. 10




Og hendes røde hår - wow! Se lige hvor flot denne blå kjole står i kontrast til det! Jeg er vild med farven på kjolen og den hvide kant der løber langs udskæringen, og for ikke at glemme den uundværlige kuglepenhalskæde hun altid bærer på sig. 

Betty Drapers yellow shirt dress
S. 1 Ep. 4





Betty Draper er et kapitel for sig. Den perfekte og pligtopfyldende hustru, der ikke har en fløjtende forstand på børneopdragelse og opfører sig til tider selv som et barn. Betty er inbegrebet af 50'ernes husmor, og som sæsonerne udfolder sig op gennem 60'ernes opgør med kernefamilien, bliver Betty mere og mere udfordret i sin rolle. Men én ting kan man ikke komme udenom: Hendes garderobe er flawless. Jeg har begrænset mig meget, og har nøje udvalgt de fire kjoler, som tydeligst har indprintet sig på min nethinde i løbet af de 7 sæsoner der har rullet over skærmen. Men helt ærligt; jeg vil have hele Betty Drapers klædeskab! 

Denne gule skjorte kjole er en af de første kjoler vi ser Betty i, og den første af hendes kjoler jeg blev smaskforelsket i. Den sarte gule farve, 3/4 ærmerne, kraven, bæltet og det matchende hårbånd - der er ikke en finger at sætte på dette sæt! 

Betty Drapers grå kjole
S. 2 Ep. 13



Dette billede er nok en af de smukkeste scener fra hele serien - måske lige bortset fra ovenstående billede af Joans bagdel.



Tilbage til Betty: Jeg var forelsket i scenen fra første gang jeg så den. Måske på grund af de mange følelser der er involveret. Betty sidder hos lægen, og får at vide at hun er gravid med hende og Dons tredje barn. Og det er lige efter hun har fundet ud af at Don har en affære. Abort er bestemt ikke en mulighed for en husmor i 1960'erne, og lille Gene, som barnet kommer til at hedde, bliver et forsømt forsøg på at redde deres ægteskab. 

Betty Drapers lace maternity dress
S. 3 Ep. 3





Betty møder op til Roger og Jane Sterlings forlovelsesfest i den mest fantastiske blondekjole. Hands down, det her er uden tvivl den smukkeste ventekjole jeg nogensinde har set. Hver gang jeg ser den, tager jeg mig selv i at ønske at jeg var 8 mdr gravid, udelukkende så jeg kunne bære den kjole. 

Betty Drapers floral wiggle dress
S. 3 Ep. 7




Da Betty skal mødes med politikeren Henry Francis for at diskutere politik *hosthost* er det første gang vi ser hende i en smal wiggle dress. Gennem stort set alle sæsoner op til har Bettys stil været domineret af kjoler med struttende underskørt og smal talje. At Betty nu vælger at forlade de klassiske 50'er kjoler og i stedet hoppe i en kjole der smyger sig perfekt langs hendes talje og hofter viser at hun begynder at tage 60'ernes mode til sig og at hun så småt er ved at give slip på sin rolle som Dons perfekte kone efter hun opdagede hans utroskab. Og så forværrer den bestemt heller ikke indtrykket hun gør sig på Henry Francis.  

Peggy Olson Plaid Dress
S. 2 Ep. 10




Peggy Olson - hvor skal man begynde og hvor skal man slutte? Peggy er den karakter der foretager sig den mest markante ændring gennem serien. Hun forlader i starten sin lille, kristne hjemby og ankommer til det store reklamefirma i New York, hvor hun bliver ansat som Dons sekretær. Men der går ikke længe før man opdager hendes talent for at skrive, og snart befinder hun sig i en ny rolle som co-writer og den lille pige skal lære at begå sig i en mandsdomineret verden.



Peggy viser sig hurtigt at udvikle sig til en person med ben i næsen og da de sidste sæsoner ruller over skærmen kan man næsten ikke kende den stille pige mere. Hendes tøjvalg er, til at starte med, meget konservativt, men i takt med at hun bevæger sig op ad rangstigen, bliver hun mere bevidst om sin udstråling, selvom hendes stil dog altid er lidt... anderledes. 

Den første af Peggys kjoler jeg blev forelsket i var ovenstående ternede kjole. Den giver et godt billede af hendes karakter i de første par sæsoner - lange ærmer, tildækket udskæring, ingen farver, en perlekæde om halsen og håret sat op i en fornuftig hestehale, med klassisk 50'er pandehår. Den pæne pige, der falder i med mængden. 

Peggy Olsons plaid pants & vest
S. 6 Ep. 13




I slutningen af sæson 6 er det en helt anden Peggy vi ser: Nemlig i herretøj. Ternet vest ud over en orange rullekrave med matchende bukser. Man er ikke i tvivl om hvem der har styringen nu. Mønsteret på vesten og bukserne er helt fantastisk og hele sættet afspejler Peggys personlighed ekstremt godt. Hun er langsomt ved at overtage Dons rolle som chefen, og har endelig fået den respekt og anerkendelse hun har kæmpet så længe for. 

Bare se på scenen hvor hun sætter sig i Dons stol (som misgenkendeligt nok ligner billedet af Don fra introen)



Jane Sterlings cut out pantsuit
S. 5 Ep. 6




Scenen hvor Roger og Jane Sterling skal prøve LSD for første gang har Jane iført sig den mest fantastiske buksedragt med cutout, rullekrave og ekstrem vidde i buksebenene. Den passer perfekt til arrangementet hvor de skal indtage de halluscinerende stoffer; den er moderne og anderledes og adskiller sig fra alt man hidtil har set. Kort sagt: buksedragten er et utrolig karakteristisk billede for perioden de befinder sig i. 

Sally Drapers metallic dress
S. 5 Ep. 7





Sally Draper er, næst efter Peggy Olson, den karakter der foretager sig den største udvikling gennem de 7 sæsoner. Hun starter ud som Dons lille pige, men tager i de sidste par sæsoner nogle gevaldige skridt ind i voksenverdenen og mod 70'erne. Hvis man skal fastsætte et punkt, hvor Sally "træder ind i de voksnes rækker", må det uden tvivl være da hun tager med Don til prisuddelingen med hans arbejde. Hun træder ud fra værelset iført en kort, sølvfarvet kjole, gogo-boots og fuld makeup - pavestolt over at blive inviteret med til et voksen arrangement. Og til trods for at Don modvilligt får hende til at smide støvlerne og makeup'en, er det tydeligt at der her sker en forvandling med Sally - hun er ikke længere en lille pige. 

Megan Drapers "Zou Bisou Bisou" dress
S. 5 Ep. 1





Megan er, modsat Dons ekskone Betty, indbegrebet af den moderne kvinde man begynder at se i 60'erne. Hun søger drømmen som skuespiller i LA og stopper ikke med at arbejde efter hun gifter sig med Don. Hun tør tage skænderierne med Don, og udfordrer ham på alle de punkter, hvor Betty tiede. Hun er sexet og bestemt ikke nogen husmor, hvilket hun i den grad får bevist med sin "Zou Bisou Bisou" sang til Don på hans 40 års fødselsdag - en sang både gæsterne og vi seere sjældent glemmer, ikke mindst grundet Megans ikoniske lårkorte kjole med trompetærmer. Den er indbegrebet af 60'er stilen, passer perfekt til Megans personlighed og jeg elsker den! 

Er der nogle kjoler, du synes jeg har glemt på listen? Smid gerne en kommentar i feltet nedenunder!