tirsdag den 24. december 2013

24. DECEMBER: BORDKORT AF MARCIPAN



ENDELIG! Juleaften! Hvor vi glæder os! Min moster og onkel og mine to søde kusiner kommer og holder juleaften hos os - og de ankommer selvfølgelig kl 15.30 så vi alle kan nå at se Disney's Juleshow sammen kl 16! Anden dufter dejligt i hele huset, juletræet er pyntet og jeg selv sidder med en tyk, oversize sweater på og drikker kakao - og dog er der én ting vi mangler at få på plads: Bordkortene!

Sidste år fik jeg den idé at lave disse små fine bordkort af marcipan overtrukket med chokolade, og succesen skal selvfølgelig gentages i år. Desuden er det en perfekt måde at få brugt de sidste rester af marcipan og chokolade man evt. skulle have liggende.

Så her er mit sidste indlæg i min blogjulekalender, som jeg håber I har nydt! Jeg har i hvert fald nyt at lave den og læse jeres søde kommentarer og beskeder!

Man skal bruge: 

  • Marcipan
  • Mørk chokolade
  • Flormelis
  • Evt. spiseligt guldglimmer eller andet pynt!

Start med at ælte marcipanen i hænderne og rul den ud så den har en tykkelse på ca. 1/2 cm, og stik det antal hjerter ud, man skal bruge (gerne flere, hvis de nu ved et uheld skulle gå i stykker, eller man skriver forkert). Det behøves selvfølgelig ikke være hjerter, men jeg synes det bliver rigtig fint med de traditionelle, klassiske hjerteforme.  


Tag hjerterne af bordet, og læg dem over på et bagepapir. Smelt noget mørk chokolade, enten i et vandbad eller i en skål i mikrobølgeovnen. 

Og her får i lige et par billeder af den smeltede chokolade som I kan sidde og savle over! 



Pensel hjerterne med den mørke chokolade, og sørg for også at dække siderne og drys evt. glimmer på. 


Lav noget glassur, put det i en lilleplasticpose, klip et lille bitte hjørne af og skriv navnene på hjerterne.



Lad dem stivne i køleskabet, indtil de skal på bordet! Og se hvor fint det pynter! Og så synes folk også at det er lidt sjovt, med bordkort der kan spises. 









Tilbage er det vidst ikke andet at sige end: GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR! Og tak til alle jer der her fulgt med! 







mandag den 23. december 2013

23. DECEMBER: SLIKSTOKKE ØRERINGE


Endnu et par juleøreringe! Selvom jeg ikke når at få dem brugt særligt meget i år, så kan de jo tages frem igen til næste år! 

Disse små stribede julestokke er lavet af Cernit, som er en slags modellervoks, der bliver hårdt som sten når det kommer i ovnen, og er derfor super velegnet til at lave små, fine og personlige smykker af. 



Det findes i stort set alle farver og én pakke koster omkring de 20 kr. afhængigt af hvor man køber det, og det findes i stort set alle hobbyforretninger, eller kan bestilles på nettet. Og der er til mange smykker i sådan en pakke! 

Efter man har slået fantasien løs og lavet en masse fine ting, placerer man det på en bageplade med et stykke bagepapir under, og bager det i oven ved omkring 200 grader i 30 min. Hvis man vil lave det til smykker, kan man forme en lille løkke af ståltråd og stikke i, inden det kommer i ovnen. 

Og til slut er det bare at sætte et par ørerkroge i! Smart! 



Man kan selvfølgelig også lave mange andre ting af Cernit, og jeg kunne slet ikke begrænse mig, da jeg først kom igang - her et lille udvalg af alle de mange smykker jeg fik lavet! 


Nogle super søde mini muffins!

Lakridskonfekt, der dog lige mangler et par ørekroge for at blive helt færdige!

Jeg eksperimenterede lidt, og forsøgte at lave chokoladebarer!

Og mine personlige farvoritter: Lagkagestykkerne!







søndag den 22. december 2013

22. DECEMBER: GAVEBÅNDSSLØJFE



Nu hvor aaalle de mange gaver skal pakkes ind, kan man jo passende gøre dem lidt mere personlige og fine i udseendet. Og det er faktisk ikke så svært - tag nu bare denne stjerne lavet af gavebånd!

Man skal bruge:


  • Gavebånd
  • Saks
  • Klipsemaskine


Start med at klippe 3 stykker af gavebåndet - længden af dem er ligemeget, så længe de alle er lige lange. Det siger lidt sig selv at jo længere stykkerne er, jo større bliver sløjfen. 
Fold derefter stykkerne som vist nedenfor.


Klips den lille sløjfe sammen i midten, og lav to mere


Læg dem oven i hinanden, så de danner en stjerne og klips dem sammen igen


Lav til slut to små cirkler af gavebåndet og sæt dem fast i midten af stjernen og vupti - en fin sløjfe til at sætte oven på en gave! 









lørdag den 21. december 2013

21. DECEMBER: MARCIPAN

Man kan ikke gå igennem december måned uden at lave konfekt og marcipan i vores familie! Og kun fantasien sætter grænser for hvad vi finder på at kreére af skøre ting og sager - alt lige fra grise, nissehuer, pindsvin, juletræer og stjerneskud til snemænd, klokker, og små fine blomster. Og alt sammen i de vildeste farver man kan tænke sig! 

Her et lille udsnit af dagens produktion:








Kraftig frugtfarve!


Min mor laver dadler med marcipan og mørk chokolade - skønt jeg ikke er så vild med dadler smager de her altså bare heeelt vildt godt! (Og så ligner de små biller, som min mor siger!)



OMNOMNOM









fredag den 20. december 2013

20. DECEMBER: GLASKUGLEMUFFINS OG FILTHJERTER

Dagens indlæg er lidt specielt af to grunde: 

1) Jeg er (igen) gæsteblogger på Anne-Mette Højbjergs blog og dagens indlæg er derfor at finde på http://www.giz-blog.dk/2013/12/todays-christmas-guest-ditte.html
2) Siden de fleste går på juleferie idag, fejrer jeg det med hele to små kreative idéer! Så kommer man under ingen omstændigheder til at kede sig i juleferien! 

Den første er nogle enormt fine, små glaskuglemuffins! 




Den anden er nogle rigtig søde filthjerter, som kan bruges som dekoration nærmest overalt i huset - også uden for julemåneden, hvis det skulle være.

Så skynd jer in på http://www.giz-blog.dk/2013/12/todays-christmas-guest-ditte.html og se hvordan begge ting bliver til! 



torsdag den 19. december 2013

19. DECEMBER: JULESTJERNE AF KØKKENRULLE



Og hvad er så det? Det er er en blomst, nærmere bestemt en julestjerne, lavet af et rør fra en køkkenrulle! Inspireret af en krans, jeg så et billede af for et stykke tid siden. Utrolig hvad lidt lim, glimmer og maling kan gøre - og her er hvordan: 

Man skal bruge: 

  • Rør fra køkkenrulle
  • Limpistol
  • Maling
  • Evt. glimmer og guldperler


Start med at bukke røret på midten

Klip det derefter i 15 "skiver" på ca. én cm. 


Mal de 10 af dem røde, og de 5 af dem grønne - og hvis der skal glimmer på, så husk at strø det på nu! 


Saml dem så til blomster, som vist på billedet nedenfor, to røde og én grøn, og lim dem sammen i midten med limpistolen. 


Læg blomsterne forskudt oven på hinanden, og giv dem en klat lim i midten, så de sidder sammen.


Lim til slut én eller flere guldperler i midten af blomsten - og vupti! En fin julestjerne til at pynte!



Nu lavede jeg min julestjerne i nogle meget traditionelle julefarver, men det kunne også blive rigtig fin hvis man lavede den i guld/sølv og hvid!