Denne form for borddækning så jeg for et stykke tid siden på Pinterest, bortset fra at den var sommerlig med små farverige blomster under vinglassene og med forskelligfarvede bloklys på toppen. Men hvis man udskifter blomsterne med gran, glaskugler og andre julede ting i røde og grønne farver, har man faktisk en rigtig fin borddekoration til jul!
Man skal bruge:
- Vinglas
- Fyrfadslys
- Små stykker gran, glaskugler, grene og hvad man nu ellers lige finder på!
Der er ikke nogen egentlig fremgangsmåde - udfold din kreative side! Til min julebordpynt havde jeg valgt at bruge noget gran, små stykker birkegrene, lidt troldegren, røde glaskugler og små svampe.
Nu valgte jeg nogle meget traditionelle julefarver, men glaskugler i guld eller små foldede stjerner i sølv og hvid, ville også være virkelig flot! Og hvis man havde en lille nisse, kunne han jo evt. også tage bo derinde.
Det kunne også se virkelig fedt ud, hvis vinglassene var i forskellig højde, og evt. også form, så man ville få noget dynamik i opstillingen.
Sikke en hyggelig dekoration :-) Håber du vil kigge forbi!
SvarSletCbycmodeblog.blogspot.dk