fredag den 25. november 2016

SWINGING 60'S

Kjole: Daells Varehus // Øreringe og sko: Loppemarked // Armbånd: Genbrug
Som studerende (og som så mange andre) har jeg ikke alverdens penge at gøre godt med, når det kommer til køb af tøj. Specielt vintagetøj, som jeg samler på, kan ofte ligge i den den gode ende af de 1000 kr (hvis ikke mere!), og selvom jeg uden tvivl synes at det er det værd, så er der også en realistisk økonomi der skal tages med i overvejelserne. Derfor har jeg efterhånden gjort det til min faste hobby hver dag at have et halvt øje på diverse køb/salgs grupper af vintagetøj på facebook, således at jeg kan slå til når der bliver opslået en fin gammel kjole til en studievenlig pris. Der er ganske vidst langt mellem den gode (og billige) fangst, men en gang imellem sker det at heldet er med mig. 

Min seneste køb, hører da også ind under denne kategori. Det er en smuk blå kjole fra omkring slut 60'erne, med det skønneste sorte mønster og den sidder som skræddersyet til mig. Jeg fik den for den nette sum af 150 kr, og så befandt den sig tilmed i cykleafstand fra hvor jeg bor. 




Det sjoveste ved den er nok at mærket i nakken viser at den er fra Daells Varehus, som var et stormagasin der lå i København (og senere Aarhus) fra 1910 til 1999, og gjorde sig bemærket ved deres farverige kataloger. Jeg har forgæves forsøgt at finde min kjole i et af katalogerne, der ligger online tilgængeligt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside - det kunne ellers have været sjovt at finde sin gamle i kjole i et af magasinerne!

Neglene dertil er lavet med sort stamping lak, og både mønsteret og farven passer helt perfekt!


Nu mangler jeg bare en begivenhed hvor jeg kan vise denne lækre blå sag frem! Men mon ikke et af Decembers mange arrangementer giver lejlighed til dette? 




lørdag den 19. november 2016

PRÆMIERE: FANTASTIC BEASTS


Torsdag fik jeg et tilbud jeg ikke kunne modstå: Kom og vær aktør iført 1920'er tøj til præmieren på Fantastiske Skabninger Og Hvor De Findes, og se filmen gratis. Jeg er forelsket i 20'erne. Og jeg er fuldstændig hovedkulds forelsket i J.K. Rowlings troldmandsunivers. De to ting kombineret giver mig en helt estatisk lykke jeg ikke kan forklare, og jeg sagde ja med det samme! 

Sammen med de andre aktører, der både har en passion for Harry Potter OG historisk tøj, troppede vi op i gennemført 20'er tøj, for at underholde folk der skulle ind og se den nye troldmandsfilm. 



Kjolen er købt på ebay, til den sølle sum af 200 kr, inkl. matchende hårbond. Den er i en meget lækker kvalitet, og kan uden tvivl anbefales hvis man er på jagt efter en skøn 1920'er festkjole til fornuftige penge. Den kan findes lige her. 


Jeg eeeelsker 1920'ernes hæftige make-up - læberne, de lange øjenvipper, og de dramatiske, mørke farve! For slet ikke at snakke om tøjet, fyldt med glimmer, pallietter og tunge, smukke perler. Så dramatisk! 

Filmen var helt fantastisk, og jeg blev mindet om hvor meget jeg har savnet Rowlings magiske univers - alt er så gennemført, hænger sammen og giver mening, og effekterne er ude af denne verden! Man savnede, utroligt nok, slet ikke Hogwarts, skoleuniformerne og den berømte trio - Man havde mere end rigeligt i hovedpersonen Newt Scamander, spillet fantastisk af Eddie Redmayne. 


Jeg overvejer i øjeblikket meget at lave en youtubevideo med en guide til 1920'er make-up som f.eks. denne jeg lavede i torsdag. Ville det være noget der var stemning for? Efterlad gerne en kommentar herunder, eller på min facebook Dittepip og instagram @dittepip




mandag den 14. november 2016

BIRTHDAY WISHES

Kjole: King Louie // Sko: Genbrug
I torsdags var jeg så heldig at kunne fejre min 23-års fødselsdag. Jeg synes at det er meget mærkelig at tænke på at jeg allerede er 23. Jeg kan huske da jeg startede på mit studie, og regnede mig frem til at jeg ville være færdiguddannet som 23-årig, hvilket på daværende tidspunkt føltes meget langt væk - og lige pludselig sker det! Men jeg er taknemmelig og glad, for det er privilegium at kunne tælle endnu et år til samlingen. Og så er 23 jo ingen alder!

Selve dagen blev fejret med min kæreste, som efter 5 år kender mig ret godt, hvilket bestemt også kunne ses på hans gave til mig. Han havde nemlig helt selv udvalgt den smukkeste King Louie kjole til mig i bordeaux og sort, med det skønneste 1940'er snit og knapper foran. Den er simpelthen så smuk, og uden tvivl en af de bedste gaver jeg har fået - specielt taget i betragtning at min ønskeseddel er umådelig kedelig. 




Så da vi skulle ud her i lørdags, kunne jeg ikke vente med at lufte den, og den fik tilmed matchende negle. Basen er Depends 02 nr. 495 som passer perfekt i farven til kjolen, stampet med et sort rose mønster. 




Jeg glæder mig til at se hvad mit 23-årige liv bringer mig - og hvor galt kan det gå når man er well dressed?!

tirsdag den 1. november 2016

FEATURED IN ELLE MAGAZINE


Yep. Min tirsdag aften blev lige lidt sjovere, da jeg midt i eksamenslæsningen, fandt ud af at jeg er med i denne måneds udgave af magasinet ELLE. 

ELLE har nemlig specifikt udvalgt enkelte sider fra Røde Kors magasinet STIL (som jeg i år fik lov at være en del af) der skulle med i deres decemberudgave - og her blev mit interview med Røde Kors udvalgt til at komme med i magasinet. Som mine faste læsere har kunne følge med i, både her og på min instagram og facebook, så har min deltagelse som Røde Kors Ambassadør, været noget af det fedeste jeg nogensinde har været med til, og jeg er kæmpe stolt over at jeg, gennem min kærlighed til genbrug, kan være med til at sætte fokus på noget så vigtigt. 



Jeg reagerede selvfølgelig meget professionelt, da jeg stod med ELLE magasinet i hånden, og kunne finde et billede af mig selv og mit eget navn stående ved siden af ordet "Model". No biggie. 


Okay helt ærligt, så var det SÅ surrealistisk at kunne stå med så stort et internationalt magasin i hånden og spotte et billede af sig selv lige efter Gigi Hadid. Og jeg har da også kun en lille smule storhedsvandvid nu.