lørdag den 26. marts 2016

CAPTAIN AMERICA


Jeg er mildest talt ret stor fan af Marvels superhelte univers. Jeg kan huske da jeg som lille gik på biblioteket for at låne tegnseserierne med Thor, Hulk, Ironman og ikke mindst Captain America - og jeg er ovenud lykkelig for at Marvel har taget universet op på det store lærred. Man kan vel godt kalde mig lidt en nørd på det område - og når man er nørdet så køber man nogle gange nogle lidt mærkelige ting. Mit seneste fund: Denne helt fantastisk seje Captain America skuldertaske! Selvfølgelig har jeg en kjole der matcher til tasken, og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke bare følte mig en lille smule som Agent Carter i dette outfit!

Kjole: Collectif Clothing // Sko: Puls // Taske: AliExpress
Tasken er købt på AliExpress, via dette link, men den er desværre blevet udsolgt nu. Men hold øje, det kan være at den kommer igen!



Ingen af mine outfits er komplette uden matchende negle til, og dette var ingen undtagelse. Neglene er lavet med teknikken Reverse Stamping, hvor jeg har brugt denne plade, ligeledes købt på AliExpress, som søde Lisbeth linkede til for et stykke tid siden. Og det er uden tvivl én af de bedste stampingplader jeg nogensinde har købt, for der er så mange nørdede motiver at jeg var lige ved at dåne da jeg så den - alt lige fra Doctor Who, til Tim Burton film, til Hunger Games til Ghostbusters til Alice I Eventyrland og selvfølgelig Marvels Avengers, inklusiv både S.H.I.E.L.D. og Hydra logo. 

H&M: Lapiz Lazuli // Ciaté Boudoir // Knoad Special Polish White


World's coolest outfit achievement unlocked! 



2 kommentarer:

  1. Den er mega sej!
    Pas på, jeg ikke kommer og stjæler den ;)

    http://satinawandel.dk

    SvarSlet
  2. Lækkert outfit, din nederdel er bare så fin!
    Sunny | http://www.kevinluo.dk

    SvarSlet