Kjole: Hell Bunny // Bælte: Vintage // Sko: Jumex |
Og ganske rigtigt, de var alle tre blå med hvide prikker. Hjemme på mit højt elskede tøjstativ hænger der faktisk yderligere tre kjoler der er - ja du har gættet rigtigt - blå med hvide prikker. Så var det lige at jeg overvejede en ekstra gang om jeg nu også havde brug for de tre kjoler jeg stod med i hånden.
Jeg ved ikke hvorfor jeg er så draget af lige præcis det mønster i de farver, men det er jeg altså. Og et kæmpe plus er at jeg har et fantastisk udvalg af kjoler jeg kan tage på til j-dag. Jeg siger det bare!
Denne kjole var dog den første blå kjole med hvide prikker jeg købte. Jeg købte den til galla i 3.g. for lidt over fire år siden (jeg føler mig gammel!).
Jeg har længe gerne ville lave matchende negle til, men det har ikke kunne lade sig gøre da jeg simpelthen ikke har kunne finde den rette blå farve magen til kjolen. Her forleden dag spottede jeg så den perfekte farve blandt H&Ms nye kollektion af neglelakker, hvilket også gav mig mulighed for at prøve deres nye lakker af.
H&M - Lapis Lazuli |
Jeg har hidtil ikke været den store fan af H&Ms neglelakker, men deres nye kollektion har virkelig imponeret mig. Et stort plus er at penslen er meget bred, hvilket gør at lakken er meget nem at påføre. Ydermere er farven utroligt dækkende - dette er ét lag!
Et minus er at de har sat prisen 10 kr op så de nu koster 39 kr stykket plus der nu kun er 8 ml i flasken hvor der før var 9, hvilket jeg synes er lidt frækt. Men alt i alt nogle lakker jeg godt kunne finde på at købe flere af.
Det færdige resultat! Jeg bliver aldrig gode venner med striping tape, og det tog mig en krig at få lavet striberne.
Bonus info: Jeg arbejder pt. på en spændende collaboration med en skøn youtuber. Resultatet af denne superhemmelige (næsten) collab får I en gang i december, og I kan godt glæde jer!
Du er bare altid så fin og sød at se på!
SvarSletwouaw you're so very cute in this style :)
SvarSletComment from a Frenchman :)