mandag den 11. maj 2015

PERFECT SUNDAY

Søndag d. 10 maj 2015 var ikke som søndage er normalt i min familie. Vi stod tidligt op, vi trak i vores fineste tøj og kl 9 satte vi os ud i bilen og satte kursen mod kirken, hvor min lillesøster skulle konfirmeres. Hun havde glædet sig og planlagt denne dag i to år (ja TO år!), så det var intet under at hun havde et virvar af sommerfugle i maven. Hun var iklædt den fineste hvide blondekjole, som man kun kan være misundelig på og håret var sat i finurlige (men bestemt ikke tilfældige) krøller. Hun var alt i alt en meget smuk og glad konfirmand. 


Jeg selv havde i den grad også set frem til dagen - ikke mindst fordi at jeg skulle have min Harlequinn kjole på, som jeg havde købt på PinUpGirlClothing for flere måneder siden og i mellem tiden har gået og savlet over hver gang jeg gik forbi tøjstativet hvor den hang så fint og pyntede. 




Som den neglelaksnørd jeg nu engang er, så havde jeg selvfølgelig tænkt i laaang tid over hvilke negle der ville passe til min skønne kjole - og efter flere afprøvninger blev det endelig til disse negle: 



De er lavet med konad stamping plade m60, som var en af mine første stamping plader jeg købte. For at få de lilla tern med, brugte jeg metoden Reverse Stamping

De tog sin tid at lave, men se lige hvor fint de matcher til min kjole! 




Og så er det bare en oplevelse i sig selv at have sådan en prinsessekjole på med kæææmpe strutskørt indenunder, som man lige skal lære at håndtere, inden man bevæger sig ud - man fylder lige pludseligt dobbelt så meget! Jeg kom vidst nok også til at skubbe til et par folk i løbet af aftenen og hver gang jeg rejste mig fra stolen hev min kjole dugen med op - og jeg vil slette ikke begynde på hvor lang tid det tog mig at komme på toilettet med alle de lag man skulle igennem! Men det var det værd!












lørdag den 2. maj 2015

MARVELOUS NAILS

Jeg elsker superhelte. Som barn kan jeg huske hvordan jeg gik på biblioteket og slugte den ene tegneserie efter den anden, og jeg elskede hele universet. Derfor er det heller ikke noget under at jeg er helt oppe at køre over alle Marvels superheltefilm som udkommer lige for tiden - Thor, Captain America, Iron Man og ikke mindst The Avengers. Og selvom jeg hælder mest til Marvel, så kan man jo håbe på at DC Comics kommer lidt på banen med deres upcomming "Superman vs. Batman" film samt skurkefilmen "Suicide Squad" (som btw har Jared Leto i rollen som The Joker, hvilket jeg elsker! Heath Ledgers Joker bliver svær at følge op på, men hvis der er nogle som kan gøre det, så er det Jared Leto!). Og man kan jo håbe på at det ender ud med en Justice League film! 

Men tilbage til Marvel, som er i topform i øjeblikket, og det er ikke kun på det store lærred. For et stykke tid siden offentliggjorde de en tøjkollektion i samarbejde med Hot Topic, og jeg er solgt! Mine kære 50'er kjoler nu som en kombiantion med superhelte - bliver det meget bedre?!?


http://nerdist.com/hot-topic-and-her-universe-unveil-their-new-marvel-collection/
Og ja det gør det - for på Hot Topics Instagram har de lavet en konkurrence, hvor man kan vinde hele kollektionen, hvis man postede et billede af sit Avengers outfit. Og sådan en chance havde jeg bestemt ikke tænkt mig at lade forbipassere! 

Nu havde jeg ikke et Avengers kostume liggende (selvom man måske godt kunne tro det), men jeg var opfindsom og kom frem til dette sæt som jeg postede på min instagram for et stykke tid siden, hvor jeg går efter at være Mrs. Captain America. Fordi Chris Evans. 





Ingen af mine outfits er komplette uden matchende negle til, så derfor blev det til disse Avengers negle: 




Jeg er ret stolt at mine Iron Man negle - specielt fordi jeg havde lidt problemer med dem. 







Og tilbage er blot at sige: Se så at komme ind og se The Avengers 2! 

tirsdag den 28. april 2015

RETRO DRESSES - WHERE TO BUY?

Jeg er kæmpe fan af 50'er/60'er inspirerede kjoler og jeg går i kjole stort set hver dag. Et af de hyppigste spørgsmål jeg får, både her på bloggen og på instagram men også af venner og bekendte er: Hvor køber du dine kjoler henne? Jeg har derfor lavet en oversigt over mine yndlings butikker her i københavn og mine yndlings hjemmesidder jeg oftest køber fra. Jeg er efterhånden blevet så teknologisk ferm til blogger at jeg har en lille ekstra gadget til jer i ærmet (som jeg er meget stolt over - forventer høje klapsalver): Klik på overskrifterne og så åbnes der en ny fane med den respektive hjemmeside til butikkerne. Taadaaa! 

Inden vi kommer til selve listen vil jeg lige understrege at jeg generelt er meget nøjsom - og selvom min kjolesamling ikke umiddelbart afspejler det, så bruger jeg få penge på tøj. Dette skyldes to ting: 
  1. Jeg køber stort set kun ting på udsalg - Der er næsten gået sport i det for mig. Jeg elsker at finde den rette kjole til den rette pris og jeg kan bruge LANG tid på at lede efter den. Og hvis den koster mere end jeg vil give, køber jeg den simpelthen ikke. Det dyreste stykke tøj jeg har er min Hell Bunny kjole til 500 kr, som vist herunder. Den er jeg så til gengæld også RIGTIG glad for!
  2. Jeg går rigtig tit i genbrugsforretninger og på loppemarkeder. Det er langt fra er hver gang jeg finder noget, men når jeg så endelig gør er det som at finde en skattekiste. Jeg synes det er fantastisk sjovt at "gå på jagt" efter gode ting til en billig pris, både på nettet og i fysiske butikker. 
Min højt elskede Hell Bunny kjole!

Til trods for at jeg kun har boet godt et år i København nu, så har jeg allerede fundet mig en del yndlingsbutikker (jeg har mine prioriteringer i orden). Så her kommer en liste over kjolebutikker i København som jeg helt sikkert synes at du skulle kigge nærmere på: 

Christabellas har et fantastisk udvalg af retrokjoler og alt hvad der hører til! De har to fysiske butikker; én på Frederiksberg og én i Maribo. Selvom man også kan bestille kjolerne hjem via deres hjemmeside, så vil jeg klart anbefale at tage ind i én af deres butikker - det er bare noget andet at se kjolerne i virkeligheden og røre ved stoffet! 


Christabellas hjemmeside


Sneaky Fox er en butik jeg elsker at tage ind og kigge i. Den ligger på Studiestræde og er ikke særlig stor, men har et bredt udvalg ad de mest fantastiske kjoler, jeg længe har set! Udover kjoler, så har de specialiseret sig i at lave de sødeste strømper og strømpebukser, som jeg er fuldstændig vild med! Priserne afspejler også at det er kvalitetskjoler, men hvis man er opmærksom på tilbud og udsalg kan man godt være heldig at gøre et godt fund til en pris der er til at betale selvom man er på s.u. 

Sneaky Fox' butik på Studiestræde

Sneaky Fox' butik på Studiestræde

Mondo Kaos har et bredt udvalg af 40'er-50'er-60'er inspirerede kjoler og fører bl.a. mærkerne Hell Bunny og Tara Starlet, som er to af mine yndlingsmærker. Det er en lille sød kælderbutik på Nørrebro, og nogle gange holder de også håropsætningskurser, hvor man kan lære at style sit hår så det passer til de smukke retro inspirerede kjoler. Ligesom Chistabellas har de også en hjemmeside man kan handle fra, hvis man ikke har mulighed for at tage derind. De har lige holdt udsalg derinde, hvor mange af kjolerne var sat gevaldigt ned og her kunne man virkelig gøre sig et fund! 

Mondo Kaos' butik på Nørrebro
Prag København er en af mine favorit genbrugsbutikker. De har to butikker i København, én på Nørrebro og én på Vesterbro. Indtil videre har jeg dog kun besøgt den på Nørrebro, da det er der jeg oftest kommer. Det er en stor butik, hvor kjolerne er opdelt efter hvilket årti de er fra - så jeg kan gå direkte efter mine elskede 50'er/60'er kjoler så snart jeg træder ind! Udover 50'er og 60'er kjoler er der også kjoler fra 70'erne og 80'erne, og selvom det sjældent er noget jeg går efter, så nyder jeg at gå rundt og kigge på dem alligevel. Priserne varierer fra omkring 200 kr og op til de 600-700 kr, så normale genbrugspriser er det ikke, men til gengæld får man noget helt unikt. Jeg har bl.a. købt denne fantastiske kjole derinde, til den nette sum af 200 kr: 


Prag København på Nørrebro

Denne butik var faktisk en min kæreste trak mig med ind i, da han mente at det ville være noget lige for mig - og det var det! Wasteland er, ligesom Prag København, en genbrugsbutik lidt ud over det sædvanlige. Den ligger på Studiestræde og har både herre og dametøj.  Udover deres mange fantastiske kjoler, der for det meste består af shirtdresses, så har de også baseballjakker, læderjakker, hatte og meget andet. Priserne for en kjole ligger på omkring 200-300 kr, og jeg gav omkring 250 kr for denne 50'er kjole, som jeg synes er helt fantastisk, både i mønsteret og i farverne! 


Wastelands butik på Studeistræde

Sjov historie om hvordan jeg opdagede RUDE Store: Jeg kørte i bus og sad og kiggede ud af vinduet hvor jeg ser en butik med de mest fantastiske kjoler i vinduet, og tilmed var ordene "Ophørsudsalg" klistret hen over butiksruden. Det er sådan noget der kan få en pige til at trykke på stop-knappen i bussen med det samme! Så jeg stod af ved det næste stoppested og gik tilbage til butikken, hvor jeg fandt nedenstående kjole, som jeg bare ELSKER! De har nu flyttet lokation og befinder sig på Istedgade og Frederiksborggade, og er klart et besøg værd! De har desuden også de sødeste crop-tops og matchende højtaljede shorts, perfekt til sommer. 



Som tidligere nævnt, så kigger jeg også rigtig tit efter tøj på internettet og her kommer en liste med mine absolut yndlingshjemmesider:

Collectif Clothing er en britisk hjemmeside, der specialiserer sig i at lave 40'er og 50'er inspireret tøj til kvinder. Det er bl.a. her jeg har købt min blå og hvidprikkede kjole jeg viste frem i blogindlægget omkring Half Moon Manicure. I og med hjemmesiden er britisk er fragten også relativt billig - ca. 50 kr skal man af med. Jeg lærte hjemmesiden at kende gennem en af mine yndlingsbloggere FullerFigureFullerBust som anbefalede deres kjoler - og åh gud hvor er jeg taknemmelig for det!  

Min blå- og hvidprikkede kjole fra Collectif Clothing


Collectif Clothings hjemmeside


Pin Up Girl Clothing - eller PUG som det også ofte forkortes til - er en amerikansk hjemmeside med (som navnet antyder) Pin Up Girl inspireret tøj. De har alt lige fra kjoler, smykker og badetøj og fører mærker som Pinup Couture og Deadly Dames. Priserne derinde er lidt spicy og så skal man regne med at fragten kommer til at koste en del da det skal sendes fra USA + man kan risikere at der kommer told på. Men engang i mellem holder de udsalg derinde og så skal man slå til! Det gjorde jeg og jeg fik denne fantastiske Harlequinn Dress som jeg har gået og kigget på længe, til den nætte sum af 400 kr inkl. fragt. I'm in love! 

Min smukkesmukke Harlequinn Kjole fra Pin Up Girl Clothing

Pin Up Girl Clothings hjemmeside



Endnu en fantastisk butik med fantastiske kjoler! Desværre er minusset her igen fragten - det er en ligeledes amerikansk hjemmeside, hvilket vil sige at fragten koster KASSEN + man kan risikerer at der kommer told på. Men igen: Hold øje med udsalg og rabatkoder, for så kan det altså godt betale sig! Hvis der er nogle der følger med i tv-serien "New Girl", så kan jeg btw informere om at det er her langt de fleste af Jess' kjoler er fra - og vi ved jo godt at vi alle sidder og savler over de fantastisk søde kjoler Zooey Deschannel bærer i afsnit efter afsnit (Eller også er det bare mig... Det er nok bare mit savl). 

Mod Cloths hjemmeside


Zooey Deschannel som Jessica Day i "New Girl" iført fine kjoler fra Mod Cloth

Håber dette lille overblik gav inspiration til jeres næste kjolekøb! 

tirsdag den 21. april 2015

SPRING TIME

Jeg har den skønneste nederdel fra Collectif. De havde udsalg derinde for et godt stykke tid siden, og jeg faldt pladask for dette tyrkise pencilskirt - hovedsageligt pga. den fantastiske farve! Desuden er den dejlig tyk, så den har været min redning gennem vinteren, da man sagtens kan holde varmen i den mens man ser fantastisk ud. 


Som langt de fleste andre her i Danmark, så er jeg ovenud lykkelig for at foråret endelig er kommet hertil, og mine negle til nederdelen blev derfor meget forårsagtige - jeg bliver så glad hver gang jeg kigger på dem!
Den fantastisk smukke lysegrønne farve jeg har brugt er OPI's "That's Hula-rious" fra deres Hawaii kollektion. Jeg har gået og savlet over den neglelak meget længe, men jeg har det lidt svært ved at give fuld pris for OPI neglelakker, og jeg fandt den aldrig på tilbud. Heldigvis reddede min skønne mor, stedfar og lillesøster mig ved at have den med hjem til mig fra deres ferie - Jeg var lykkelig! 




Det eneste minus ved denne skønne nederdel er, når man som jeg benytter cyklen dagligt. Første gang jeg skulle op på min cykel med nederdelen på, formåede jeg at rive hele syningen bagpå op. Det fiksede jeg dog hurtigt med nål og tråd, men for at undgå at det samme sker igen er jeg nødt til at hive godt op i nederdelen før jeg svinger mig op på sadlen - hvilket godt kan se lidt sjovt ud for de forbipasserende, når jeg står med skørterne oppe og hopper lidt rundt på ét ben i et forsøg på at få det andet om på den anden side af cyklen. Men så får de også noget at grine af den dag! 




Det her er hvad der sker når man glemmer at sætte timeren til:


Og det her er hvad der sker når Shake It Off kommer på radioen mens man leger photoshoot:














mandag den 13. april 2015

LOVE LUST FAITH + DREAMS

Det er ingen hemmelighed at jeg er stor fan af 30 Seconds To Mars. De er fantastiske og siden jeg fik øjnene op for dem med deres "A Beautiful Lie" album fra 2005, har jeg ikke fjernet blikket fra dem. 


Jeg havde fornøjelsen af at se dem til fredagsrock i Tivoli sommeren 2013 hvilket I kan se et lille klip af nedenunder. Og ja videoen ryster, man kan høre de omkringstående fans skråle med og dum pige synes at hun skulle op og sidde på skuldrene af sin kæreste lige foran mig. Men det hører med til koncerter. Sammen med de ekstremt ømme fødder, den hæse stemme og tinitustømmermændene der rammer én i bussen på vej hjem fra koncerten og følger en rundt de efterfølgende par dage. Men som min veninde så rigtigt sagde efter vores Foo Fighters koncert sommeren 2012: "Det er bare endnu et minde om en fantastisk aften". Og det kan desuden slet ikke overvinde den fantastiske blanding af kuldegysninger og eufori der skyller over én når man står blandt mængden af andre ligesindede fans der maser og skubber og man kan se ens idol stå på scenen lige foran én og synge sit hjerte ud. Det er øjeblikke som disse man håber bare at få et enkelt glimt af i livet. 

Deres seneste album "Love Lust Faith + Dreams" har, udover fantastisk musik, også et meget smukt album cover. 




Det er simpelt og enkelt uden at være kedeligt. Og det inspirerede mig til at lave disse fine negle: 


Det var en fantastisk dejlige forårsdag hvor solen skinnede, hvilket gav anledning til et par billeder udenfor, hvor man rigtig kan se hvordan de glimter i solen



En lille "how to" video er at finde på min instagram: @dittepip



Og altså come on, alt hvad Jared Leto rører ved bliver jo til guld. Jeg er så stor fan af den mand! Han starter ud som teenageidol, danner så et af verdens mest succesfulde rockbands og vinder derefter en oscar - for slet ikke at snakke om hvordan han formår at se ekstremt attraktiv ud selv med en lyserød hanekam:



Herefter gik han så over til Jesus-looket (hvilket han også også bare owner):



 Og nu går han mere efter Draco Malfoy looket (til trods for at hans jakke indikere at han klart hører til Gryffindor)



Respekt.