COPENHAGEN TWEED RIDE 2017

Foto: Janek Mastek

I lørdags deltog jeg i det arrangement, man vidst roligt kan kalde for Danmarks mest stilfulde cykelløb, nemlig Copenhagen Tweed Ride. Cykelturen, der fordeler sig over en rute på godt og vel 22 km i Københavns gader, er et årligt tilbagevendende vintage arrangement, hvor alle folk møder op i deres stiveste vintageoutfit, allerhelst tweed. Det er 3 år jeg deltager, og det kan vidst uden tvivl beskrives som en af de begivenheder jeg ser mest frem til i løbet af året. Hvert år er det lige fantastisk at møde alle de skønne vintage interesserede mennesker, nye som gamle, og bare nyde en helt dag i tweedens tegn. 

Derfor er det også helt naturligt at flere af os "garvede" tweed cyklister planlægger vores outfit til dagen flere måneder i forvejen - ikke mindst fordi at der sidst på dagen uddeles præmier til bedste outfit, bedste detalje, flotteste hår, hat, skæg m.m. Jeg havde i år planlagt et fint sommerligt sæt tøj med en hjemmelavet hat til lejligheden, men da vejrudsigten viste 15 grader og regnvejr, måtte jeg finde på en varmere løsning. Løsningen blev dette outfit, bestående af min tweed jakke fra sidste år med min falske pelskrave over, et gråt uldskørt i bedste havfruefacon, grå ruskindsstøvletter samt min bordeaux røde hat og matchende handsker. På siden af min hat bar jeg den fineste cykel broche, som jeg havde lånt af min lillesøster til dagens anledning. Hele mit outfit er fra genbrug, så det behøves ikke at koste en bondegård at være velklædt fra top til tå. 

Som man kunne se på min instagram, havde jeg lavet disse håndmalede negle til begivenheden, og fik mange søde kommentarer med på vejen.

Vi startede ud hos vintagebutikken A Touch of Vintage ved Gammeltorv og tog afsted i nogenlunde tørvejr. Herefter cyklede vi hen til fælledeparken, hvor det årlige fællesbillede blev taget foran Café Pavillonen. Her havde man også lejlighed til at finde lommelærken frem og styrke sig, inden turen gik videre og heldigvis holdt vejret sig nogenlunde tørt, indtil frokost, hvor vi måtte se os slået. Almindeligvis afholdes der udendørs picnic undervejs, hvor den medbragte frokost nydes på græsset. men regnen tog over og gjorde dette umuligt. Heldigvis havde arrangørgruppen sørget for at vi kunne opholde os indendørs i Kulturhuset Indre By, hvor det blev til en indendørs picnic, hvilket var utroligt hyggeligt. Hendricks Gin kom ud og sørgede for lækre forfriskninger til os, og der blev voteret om bedste tøj, flotteste hat, flotteste skæg og meget mere. 

Foto: Janek Mastek

Foto: Janek Mastek

Efter et par timer var det tid at tage videre, men regnen stod ned i stænger. Derfor blev ruten forkortet, og vi cyklede direkte hen til endestationen hos Bjælkehytten i Valby. Her blev der nydt smørrebrød og øl og præmierne blev uddelt. 

Resten af aftenen forekommer ikke helt tydelig, men der blev indtaget en del gin & tonics, festet videre til privat efterfest, sunget karaoke og danset til kl 5 om morgenen med nye som gamle venner. Alt i alt en fuldstændig fantastisk dag, og jeg ser allerede utroligt meget frem til næste års Tweed Ride! 

HISTORISK MODESHOW // FREDERIKSBORG SLOT

Sidste lørdag var jeg, modsat sædvanligt, oppe allerede kl. 7.30. Jeg skulle nemlig mødes med en masse andre dejlige damer, for at fremvise historisk mode på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Anledningen for dette arrangement var fejringen af museets grundlægger, brygger J.C. Jacobsens fødselsdag - også kendt som grundlæggeren af Carlsberg Bryggeriet. 

Derfor var dette historiske modeshow også lidt udover det sædvanlige. Vi fremviste mode helt tilbage fra 1700-tallet og op til starten af 1900-tallet, og skulle derfor i de helt store balkjoler med krinoliner, tonurer og korsetter i massevis. 

Jeg fik æren af at portrættere bryggerens kone, Laura. Dertil skulle jeg i en 1850'er kjole, iført chemise, korset, krinoline (med en lille pude bagpå for at give ekstra fylde bagtil) og et underskørt for til sidst at afslutte med selve kjolen, som er opdelt i en over og en underdel. 

Jeg bliver ofte spurgt om det ikke er ubehageligt at bære korset og krinoline, og jo det er det til dels, men langt fra lige så slemt som folk ofte tror. Korsettet medfører en begrænset bevægelsesfrihed, idet man har svært ved at nå ned til ens fødder, og man lærer hurtigt at man skal snørre sine støvler inden man ifører sig korsettet. Udover dette, synes jeg ikke at det er videre ubehageligt at have korset på. Man vurderer jo selv, hvor meget man ønsker at snørre sit korset ind, selvom det mest attraktive, er et få en så tynd talje som overhovedet muligt- Det er desuden klart, at det er svært, at være fysisk aktiv i et korset, hvilket også er meningen. Kvinden blev i midten af 1800-tallet set som et meget skrøbeligt væsen, og mange tvivlede på om hun overhovedet kunne holde sig oprejst uden et korset. Så længe korsettet ikke er strammet helt ind, synes jeg ikke det direkte ubehageligt at have på - men man sætter dog alligevel pris på at 1920'ernes flapper piger gjorde op med det traditionelle korset! 

Det store krinolinestativ, der er så karakteristisk for 1850'ernes mode, er som sådan ikke tungt at bære - tværtimod er stativet meget lettere, sammenlignet med 1830'ernes mange og tykke lag af underskørter, som man inden krinolinens opfindelse brugte. Desuden hviler krinolinen på korsettet, hvilket gør at dens vægt, bliver fordelt mere ligeligt. Dog skal man lige lære at navigere i det store skørt, og jeg fik da også væltet en del ting undervejs. Der er flere historier fra 1850'erne der beretter om hvordan folk i større forsamlinger brændte inde, hvis der opstod ildebrænd, hvilket der ofte gjorde, da elektriciteten ikke var opfundet og krinolinerne var lavet af let antændeligt materiale. Damerne stoppede simpelthen udgangen til i deres store krinoliner, så folk ikke kunne komme ud. Så er man ret taknemmelig for at moden sidenhen er skiftet. 

Foto: Lykke Heick Darboe

Foto: Lykke Heick Darboe

Uanset hvad, er det spændende og interessant at få lov til at føle og mærke vores forfædres liv på egen krop. Men man er dog glad for at kunne skifte tilbage til sit eget tøj, når dagen er omme. 

A NEW HAT

Jeg er (selvfølgelig) allerede igang med at planlægge mit outfit til Copenhagen Tweed Ride der løber af staben lørdag d. 9. september 2017. Min plan havde egentlig længe været, at jeg i år ville investere i et vintage tweed suit, men den var min økonomi ikke helt med på, så jeg måtte igang med at udtænke en plan B af tøj jeg allerede havde i forvejen. Da jeg endelig havde fundet frem til et outfit jeg var tilfreds med, var det eneste der manglede en form for hovedbeklædning. Der var intet af det, jeg havde i min garderobe, der passede til, og så må man jo tænke kreativt!

En stråhat fra sidste sommer blev fundet frem fra bagerst i skabet og brugt som base for min kommende hat. Det lilla bånd var oprindeligt en gammel nederdel købt på et loppemarked for en del år siden, og som jeg aldrig rigtigt har brugt. Den blev klippet op til ét langt bånd og bundet i en sløjfe omkring hatten, godt fæstnet med limpistol. Slutteligt blev den dekoreret med resterne af de blomster som jeg brugte til min edwardianske hat, og som heldigvis passede perfekt ind i mit farvetema. Resultatet blev faktisk overraskende godt, og jeg er gået hen, og blevet helt glad for den! Nu glæder jeg mig bare helt enormt til at bære den til Copenhagen Tweed Ride, sammen med resten af mit planlagte outfit! Tally-ho! 

WATERMELON WONDER

For et par måneder siden fandt min mormor den skønneste nederdel med vandmelonsprint på et loppemarked, og tænkte straks på mig (gad vide hvorfor?) og hun købte den med til mig. Desværre var den for stor i livet til mig, og midt i mit daværende eksamensræs glemte jeg alt om at få lagt den ind. Forleden dag faldt jeg over den, og fik endelig taget mig sammen til at få rykket hægterne ind. Nu sidder den perfekt, og nu er jeg egentlig bare lidt ærgelig over at jeg ikke fik gjort det noget før, for det er den perfekte sommernederdel! Til gengæld har jeg tænkt mig at udnytte den sidste rest af sommer vi har tilbage og få nederdelen brugt så meget som overhovedet muligt. 

Selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med a blive inspireret af det fine vandmelonsprint, og der kom de sødeste sommernegle ud af det. Jeg har brugt neglelakkerne Treehouse Haven, Delicate Hibiscus og Pink Mania fra Depends 7 Day serie i en ombre hvor jeg efterfølgende med en tandstik har prikket må vandmelonskerner på. Så søde og sommerlige!

Følg gerne med på min instagram @dittepip, hvor der er meget mere inspiration at finde!

CHAP OLYMPIAD 2017

Foto: Hanson & Leatherby Photography

Sidste weekend deltog jeg i det mest obskure, flamboyante og utraditionelle (og samtidig så traditionelle) vintage event - nemlig Chap Olympiad i London. 

Vi var en dansk delegation af vintage entusiaster der havde planlagt at tage afsted i år, og fredag stod jeg på flyet mod London. Sjov historie: Mig og Freja, som også skulle med til Chap Olympiad, sad og snappede hinanden i lufthavnen fredag morgen og først da vi så hinanden ved bagage udleveringen i London opdagede vi, at vi havde været med et samme fly - flot! 

Både Freja og jeg havde valgt at overnatte på et hostel der lå lige rundt om hjørnet fra Bedford Square hvor Chap Olympiad skulle afholdes. Jeg har gennem hele min studietid været stor fan af at bo på fælles sovesale når jeg har været ude og rejse. Dels grundet den billige pris, men også fordi at man ofte falder i snak med en masse interessante mennesker, der lige som én selv er ude og rejse. 

Fredag aften tog Freja og jeg ud med Mikkel og Lasse for at spise på Rules. Rules er Londons ældste restaurant, og desuden også den restaurant de ofte er ude og spise på i tv-serien Downton Abbey. Den er fantastisk flot dekoreret med malerier på alle vægge, røde, fløjlsbetrukne sæder og de mest mærkværdige (og meget britiske) kunststykker placeret rundt omkring. En restaurant der uden tvivl kan anbefales hvis man skal til London!

Dagen efter stod den på det event vi var kommet derover for, nemlig Chap Olympiad. 
Kl. 12 åbnede dørene og vi stod alle klar i køen. Folk var alle klædt perfekt på til begivenheden, og man så både den klassiske vintagestil, rockabilly og den mere flamboyante påklædning - så fantastisk! I løbet af dagen afholdtes der en række usportslige lege - f.eks. skulle man 2 personer forsøge at hælde te fra en tekande op i en tekop mens man cyklede, eller man skulle forsøge at komme forbi forhindringer og slå de andre deltagere i numsen med en ridepisk. Alt sammen umådeligt underholdende! Jeg bar kronjuvelen i min samling af vintagetøj, nemlig denne skønne, lyseblå 50'er kjole med fine små marguritter, sammen med en parasol købt på ebay og et hjemmelavet slør. 

Vi fik tilmed besøg af selveste Kim Jong Un!

Foto: Diana Clark

Foto: Wheatley/WENN

Foto: Wheatley/WENN

Foto: Wheatley/WENN

Foto: Wheatley/WENN

Foto: Swan Around Photography

Foto: Swan Around Photography

Efter de officielle festligheder på Bedford Square sluttede kl 21, bevægede alle sig hen på den nærmeste pub, hvor der blev serveret pints i lange baner.Efter et par timer på pubben besluttede den danske delegation sig for at det var tid til noget natmad på Zedel's - endnu en smuk restaurant jeg aldrig har set mage til! Et par timer senere lå Freja og jeg igen trygt i vores køjesenge, efter en helt igennem fantastisk dag. 

Den sidste dag brugte jeg på at hive Freja og Mikkel med til Kings Cross station - Selvfølgelig for at se selveste det sted mellem perron 9 og 10 hvor man finder indgangen til perron 93/4 og Hogwarts Ekspressen. Her fik jeg købt mig en lille fin souvenir med hjem i form af en Hufflepuff broche der passer perfekt til mine vintage kjoler. Et par timer efter gik turen igen hjem til lille Danmark, og jeg glæder mig allerede til at deltage i næste års Chap Olympiad!