Derfor var dette historiske modeshow også lidt udover det sædvanlige. Vi fremviste mode helt tilbage fra 1700-tallet og op til starten af 1900-tallet, og skulle derfor i de helt store balkjoler med krinoliner, tonurer og korsetter i massevis.
Jeg fik æren af at portrættere bryggerens kone, Laura. Dertil skulle jeg i en 1850'er kjole, iført chemise, korset, krinoline (med en lille pude bagpå for at give ekstra fylde bagtil) og et underskørt for til sidst at afslutte med selve kjolen, som er opdelt i en over og en underdel.
Jeg bliver ofte spurgt om det ikke er ubehageligt at bære korset og krinoline, og jo det er det til dels, men langt fra lige så slemt som folk ofte tror. Korsettet medfører en begrænset bevægelsesfrihed, idet man har svært ved at nå ned til ens fødder, og man lærer hurtigt at man skal snørre sine støvler inden man ifører sig korsettet. Udover dette, synes jeg ikke at det er videre ubehageligt at have korset på. Man vurderer jo selv, hvor meget man ønsker at snørre sit korset ind, selvom det mest attraktive, er et få en så tynd talje som overhovedet muligt- Det er desuden klart, at det er svært, at være fysisk aktiv i et korset, hvilket også er meningen. Kvinden blev i midten af 1800-tallet set som et meget skrøbeligt væsen, og mange tvivlede på om hun overhovedet kunne holde sig oprejst uden et korset. Så længe korsettet ikke er strammet helt ind, synes jeg ikke det direkte ubehageligt at have på - men man sætter dog alligevel pris på at 1920'ernes flapper piger gjorde op med det traditionelle korset!
Det store krinolinestativ, der er så karakteristisk for 1850'ernes mode, er som sådan ikke tungt at bære - tværtimod er stativet meget lettere, sammenlignet med 1830'ernes mange og tykke lag af underskørter, som man inden krinolinens opfindelse brugte. Desuden hviler krinolinen på korsettet, hvilket gør at dens vægt, bliver fordelt mere ligeligt. Dog skal man lige lære at navigere i det store skørt, og jeg fik da også væltet en del ting undervejs. Der er flere historier fra 1850'erne der beretter om hvordan folk i større forsamlinger brændte inde, hvis der opstod ildebrænd, hvilket der ofte gjorde, da elektriciteten ikke var opfundet og krinolinerne var lavet af let antændeligt materiale. Damerne stoppede simpelthen udgangen til i deres store krinoliner, så folk ikke kunne komme ud. Så er man ret taknemmelig for at moden sidenhen er skiftet.
 |
| Foto: Lykke Heick Darboe |
 |
| Foto: Lykke Heick Darboe |
Uanset hvad, er det spændende og interessant at få lov til at føle og mærke vores forfædres liv på egen krop. Men man er dog glad for at kunne skifte tilbage til sit eget tøj, når dagen er omme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar