onsdag den 16. august 2017

A NEW HAT


Jeg er (selvfølgelig) allerede igang med at planlægge mit outfit til Copenhagen Tweed Ride der løber af staben lørdag d. 9. september 2017. Min plan havde egentlig længe været, at jeg i år ville investere i et vintage tweed suit, men den var min økonomi ikke helt med på, så jeg måtte igang med at udtænke en plan B af tøj jeg allerede havde i forvejen. Da jeg endelig havde fundet frem til et outfit jeg var tilfreds med, var det eneste der manglede en form for hovedbeklædning. Der var intet af det, jeg havde i min garderobe, der passede til, og så må man jo tænke kreativt!

En stråhat fra sidste sommer blev fundet frem fra bagerst i skabet og brugt som base for min kommende hat. Det lilla bånd var oprindeligt en gammel nederdel købt på et loppemarked for en del år siden, og som jeg aldrig rigtigt har brugt. Den blev klippet op til ét langt bånd og bundet i en sløjfe omkring hatten, godt fæstnet med limpistol. Slutteligt blev den dekoreret med resterne af de blomster som jeg brugte til min edwardianske hat, og som heldigvis passede perfekt ind i mit farvetema. Resultatet blev faktisk overraskende godt, og jeg er gået hen, og blevet helt glad for den! Nu glæder jeg mig bare helt enormt til at bære den til Copenhagen Tweed Ride, sammen med resten af mit planlagte outfit! Tally-ho! 








1 kommentar: