Ét af de spørgsmål jeg oftest får, er hvor henne jeg køber alle mine vintagekjoler henne. Som regel plejer jeg at svare, at hvis man er på udkig efter en ægte vintage kjole fra 1960'erne eller før, så er det sikre valg specielle vintageforretninger- og hjemmesider. Men en gang i mellem kan man også være heldig, hvis man som jeg ofte cirkulerer diverse loppemarkeder, for her kan der gemme sig de fineste skatte. Som denne skønne hverdagskjole fra 1950'erne som jeg ved et rent tilfælde fandt på et udendørs loppemarked ved Kødbyen i søndags. Jeg var lidt i tvivl om hvorvidt den var fra 1950'erne eller 1980'erne, men da den kun kostede små 50 kr røg den selvfølgelig med mig hjem i cykelkurven. Ved nærmere undersøgelse derhjemme, fra jeg ud af at det uden tvivl var en 1950'er kjole jeg havde fundet, og endda i ufattelig god stand. Det eneste der var at sætte på den var et lille hul i taljen, som hurtigt blev fikset. Desuden var den lige 2-3 størrelser for stor til mig, men efter et par timer med nål og tråd, passede den mig perfekt, og det er nu blevet min yndlings hverdagskjole.
Farverne på neglene valgte jeg skulle være en kontrast til kjolen - derfor de guld/grønne blomster på den grå/grønne baggrund, som er nr. 512 fra Depend Cosmetic. De små "blomster" har jeg malet på i hånden med grøn, guld og hvis akrylmaling.
Og ja, som nogen måske lægger mærke til, så er mine negle klippet helt ned. 4 af dem knækkede nemlig forleden dag og så tog jeg en hurtigt beslutning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar