Top: H&M // Nederdel: Genbrug // Sko: Units // Solbriller: Genbrug //Taske: Genbrug |
Jeg fandt nemlig alle disse tre ting på stort set samme tid, og jeg så ved første øjekast, hvor fede de kunne være sammen! Jeg ved godt at der vil sidde nogle derude nu og tænke "H&M? Jamen jeg troede Dittepip var en vintagepige!". Og jo, det er Dittepip også - men jeg er bestemt heller ikke bange for at vise mig i noget så normalt som tøj fra H&M. For mig er det vigtigste ikke om mit tøj er "ægte" vintage (selvom jeg sagtens kan påskønne den høje kvalitet i tøjet fra dengang og mærke kuldegysningerne fra historiens vingesus når jeg hopper i en kjole fra 50'erne). For mig er det vigtigste nemlig om tøjet er mig. Og derfor hopper jeg med glæde i en top fra H&M i ny og næ.
Mine negle voldte mig en del besvær, hovedsageligt fordi jeg yderst sjældent tager kampen op med striping tape, hvilket der skulle til for at matche striberne på min bluse. Efter 3. forsøg så de sådan her ud, og jeg måtte give fortabt, og sige at det var det bedste jeg kunne gøre (og kyle rullen med striping tape laaangt væk).
Pieces: Unknown // Depend: 462 & 395 |
Nu er de varme sommerdage desværre ikke i sigte længere, men lur mig om ikke der venter nogen i løbet af sommeren, hvor jeg kan få mulighed for rigtig at lufte mit nye yndlingsoutfit. Og så vil jeg da klart anbefale at hoppe ind på min instagram @dittepip og min facebook side Dittepip, for at følge med i hvad der ellers sker af spændende ting og sager i min lille vintage/negle verden! (og tro mig, der kommer snart til at ske mange spændende ting!)
Så sent som i går kombinerede jeg en genbrugskjole med en hat fra H&M :p
SvarSlethttp://satinawandel.dk
Du ligner en million :) Hvor er du heldig du fandt nederdelen :)
SvarSlet