#RF15

Så er jeg endelig tilbage efter en lang uge med sol, lunkne øl, urinstøv og god musik - jep jeg har været på Roskilde Festival. Det er mit 3. år på Roskilde festival - første år var sommeren 2011 - og jeg føler mig stadig lige så meget hjemme. 

#Iwokeuplikethis

Jeg var afsted sammen med min veninde Cecilie jeg kender gennem mit studie og hendes veninde Amalie. Vi tre tøser viste sig at være en rigtig god cocktail! Vi havde stort set den samme dagsorden og havde det virkelig hyggeligt hele ugen. 

Mine negle skulle selvfølgelig også passe til lejligheden, så jeg lavede disse Roskilde Festival negle:

Efter meget få dage så de dog sådan her ud... snøft! 

Roskilde Festival åbnede første gang dørene op i 1971. Og på en eller anden måde føler jeg mig ført 40 år tilbage i tiden når jeg betræder den støvede festivalplads. Den sødlige duft af hash der forsvinder lige så hurtigt som den dukker op. Fællesbadene hvor køn er ligegyldigt og blufærdighed ikke eksisterer. Det afslappede forhold til fremmede, hvor man bare slår sig ned hos en tilfældig gruppe, og får stukket en lunken øl i hånden med beskeden på at føle sig hjemme. Euforien ved at stå omringet af ligesindende fans til en koncert mens solen langsomt sænker sine stråler over festivalpladsen, og man tænker: Livet er nu egentlig ret ok.

Mange vil nok mene at festivallivet på Roskilde er primitivt og uciviliseret. Jeg synes det er befriende. Og dog er det nu alligevel meget rart at komme hjem til et dejligt varmt bad, frokost det består af andet end dåsemakrel og rugbrød og en blød, varm og ikke mindst ren seng. 

Alle slags mennesker eksisterer her og al slags påklædining er tilladt. Selv Adam og Eva kostume løfter ingen hævede øjenbryn her. 70'er stemningen afspejles også i påklædningen hos festivalgæsterne - se bare disse fire smukke kvinder jeg spottede under festivalen!

Jeg er fuldstændig forelsket i hendes ruskindsnederdel! Croptops var også et must have for samtlige piger på Roskilde Festival i år. 

John Lennon solbriller var klart en af de største modetrends på Roskilde anno 2015, hvilket denne skønne svenske kvinde fint demonstrerer.

"Du er den 2. person idag der spørger om de må tage et billede af mig!" Det er jo klart når du ser så fantastisk ud! 

"Hey, she's gonna take my picture! I'm famous!"

Og så er der dem der bare går all in til trods for det varme vejr

Mit eget festival outfit bestod de fleste dage af en croptop samt højtaljede shorts og et hårbånd - fint og nemt! Eneste minus er nogle meget upraktiske tanlines og jeg har nu en fin streg hen over maven hvor mine shorts har gået til - flot Ditte!

Og tro det eller ej, jeg fik faktisk købt mig to nye kjoler på Roskilde, så dem skal der meget snart laves matchende negle til!

Maden på Roskilde må også siges at være et kapitel for sig. Ernæringen består af alt fra det mindre interessante medbragte dåsemad...

En lille hjemmelavet snack med de ting vi nu havde - knækbrød med varm rejeost som dyppelse.

... Til det enormt lækre mad der kan købes både i campingomårdet og på festivalpladsen

Nachos kl 10 om morgenen er ret ok!

Jeg mødtes også med søde Line jeg kender fra da jeg var i Vietnam og Cambodja, og vi skulle selvfølgelig mødes over en gang vietnamesisk risnudelsuppe og forårsruller - og åh hvor det bragte minder frem! 

Selvfølgelig blev det også til rigtig mange fantastiske koncerter - bl.a. Mew, Pharrell Williams, Muse, Nicki Minaj, Florence + The Machine og sidst men ikke mindst: Sir Paul McCartney. 

Paul Bacardi og John Lemon

Det er sjovt for jeg har aldrig følt at det var en rigtig koncert medmindre jeg stod relativt langt foran mast sammen af andre mennesker. Men med Muse var det anderledes. Vi sad på et tæppe bagerst ved madboderne. Vores anden papvin var lige blevet kørt ned. Jeg kunne mærke den lette brise gennem mit hår og min solskoldede næse brænde. Man kunne se solen gå ned i vest, og øjnene fulgte den skyfri mørkeblå himmel over mod øst hvor månen gjorde sin fremtoning. Bassen vibrerede gennem græsset og lyset blinkede fra Orange Scene. En pige stillede sig op på et bord foran os med armene spredt ud som et kors, med hentydning til at hun indtog musikken fuldt og helt, for derefter at ryge på sin medbragte joint og rocke i takt til musikken. Jeg har ofte oplevet eufori til koncerter men ikke på denne måde. Ikke i baggrunden før. Jeg har altid kunne stirre forsangeren i øjnene og fået mit kick via dette. Men dette var et andet kick. Det var gennem musikken frem for den fysiske optræden, og en helt anderledes oplevelse end hvad jeg hidtil har prøvet. Og det var helt fantastisk.

Jeg vender helt sikkert tilbage til Roskilde Festival mangemange gange i fremtiden - for der er intet andet sted på jorden som Roskilde Festival. Og forhåbentligt kan jeg en dag prale af at have lige så mange Roskilde Festival armbånd som hende her (der er hele 25 Roskilde Armbånd - og hendes mand havde 35!)