Det var en fantastisk tid, som jeg kun husker tilbage på med glæde - 3 hårde år havde man knoklet med essays, fysikrapporter, problemregning og franske verber og ENDELIG kunne man placere huen solidt på sit hoved.
Min fine studenterkjole går jeg faktisk stadigvæk med en gang i mellem - jeg synes simpelthen den er så flot! Jeg købte den i sin tid på Bubbleroom.dk men den kan desværre ikke fås mere.
Det jeg husker bedst må uden tvivl være vognturen og jeg mindes den som en af de bedste dage i mit liv. Og det var til trods for at det stod ned i lårtykkestråler med regn. Der var en helt specielt euforisk stemning på ladet af lastbilen, og hvert år når jeg ser de nye studenter køre rundt, glade, fulde og lettede over endelig at kunne mærke huen trykke på deres hoved, bliver jeg så misundelig - tag mig meeeeed, jeg vil ogsååååå! (igen)
Jeg havde selvfølgelig også dengang lavet mine negle til lejligheden, og hvad er mere passende end studenterhuer på neglene? I anledning af alle de glade studenter der springer frem nu har jeg valgt at rekreere dem - og wow hvor er der sket en forskel på de 3 år!
Mine studenterhuenegle anno 2012:
 |
Mine studenterhuenegle anno 2015:
Mine negle fik dengang stor opmærksomhed fra alle, både min familie, klassekammerater, venner og veninder - og min dansk censor. Jep. Du læste rigtigt. Censor. Her kommer historien:
Jeg skulle op i mundtlig dansk som min sidste eksamen. Jeg var mildest talt meget nervøs, af flere grunde: For det første vidste jeg at hele min familie, venner og kæreste stod samlet uden for døren for at give mig huen på når jeg kom ud, hvilket er stressfaktor nok i sig selv. Jeg var udover det den sidste fra min klasse til at blive student og den 3 sidste på hele skolen og de sidste to dage havde det vrimlet med røde huer på hele gymnasiet. Og så havde jeg trukket emnet eksistentialismen. Lort.
Jeg går ind til lærer og censor og fyrer mit forberedte oplæg af. Jeg synes egentlig det kører meget godt og lige som jeg er godt igang med at snakke om Kierkegaard, Nietzsche og hvad de ellers hedder, udbryder censor: "ej vent lige lidt, må lige se dine negle?" Jeg bliver totalt paf, og fryser fast et par sekunder hvorefter jeg rækker min lettere rystende hånd frem og viser mine studenterhuenegle. "Hvor er det flotte! Har du selv lavet dem? Du er godt nok dygtig!" kommer det fra censor, og viser dem begejstret til min dansklærer. Jeg er på dette tidspunkt hylet fuldstændigt ud af den. Hovedsageligt fordi censor er en mand. Jep, en mand. Den første fremmede hankønsperson som nogensinde lægger mærke til mine negle, og så skal det være lige imens jeg er det største nervevrag. Timing så det batter! Jeg sidder stille i endnu nogle sekunder og ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller sige - jeg kan heller ikke huske hvor jeg kom til i mit oplæg. Heldigvis får min dansklærer mig back on track, og jeg ender med at få et 7-tal for min præstation. Et meget tilfreds 7-tal!
Set i bakspejlet, så har han jo nok kunne mærke at jeg har været nervøs og gjort det for at få mig til at slappe af. Hvilket jo er en meget sød gestus. Det havde bare ikke helt den effekt på mig som han måske havde håbet på det ville have. Men hey, jeg fik et 7-tal og en sjov historie med mig, som jeg kan fortælle til mine børnebørn (og til jer <3 )
Og til alle jer glade, nyudklækkede studenter er der ikke andet at sige end: Tillykke! Og nyd det nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar