søndag den 21. februar 2016

TO INFINITY AND BEYOND

I går fik jeg endelig mulighed for at lufte mit hjemmelavede Buzz Lightyear kostume. Min veninde holdt nemlig fastelavnsfest, og når jeg bliver inviteret til udklædningsfest, så er det ikke for sjov! 

Kostumet er faktisk super simpelt at lave; et tylskørt på en elastiksnor, en hvid top med påmalede knapper og vinger lavet af en gammel flyttekasse - toptunet med blinkende lys og alt muligt. 

Dog var det ikke verdens mest praktiske kostume, og jeg fik vidst klasket et par stykker i hovedet med mine vinger i løbet af aftenen - samt bevæge mig sidelæns gennem dørene.



Dertil havde jeg lagt en rimelig heftig øjenskygge i matchende neonfarver. Øjenskyggen er købt i Normal, og passer perfekt til. 



Og og og - intet kostume uden matchende negle! Flere billeder er at finde på min instgram @dittepip





Hvad er din holdning til kostume fester? Er du typen der elsker at gå all in lige som mig, eller føler du dig bedst tilpas i dit almindelige tøj? Efterlad gerne en kommentar nedenunder!





onsdag den 17. februar 2016

SILVER PLATTER

Flere billeder på min instagram @dittepip
Som de fleste godt ved, så er jeg helt igennem pjattet med prikker - både på kjoler men ikke mindst også på mine negle! Oven i købet er det så dejligt nemt at lave - alt hvad man skal bruge er et dotting tool/en hårnål og en tandstik og voilá, de mest professionelle negle er tryllet frem!


Star Nails: Unknown // Rimmel: Your Majesty
I dag valgte jeg en kombination af en lysegrå base med sølvprikker på enderne. Og wow hvor er jeg positivt overrasket over resultatet! Så fint, simpelt og elegant men samtidig med lidt kant.

Kunne du finde på selv at lave dette design? Efterlad gerne en kommentar herunder.







søndag den 7. februar 2016

WHILE WE'RE WAITING FOR SPRING

Kjole: Lindy Bop // Sko: Karizma
Jeg har tidligere her på bloggen fortalt om min kærlighed til sne og vinter. Men når kalenderen siger februar, og der ikke er meget sne i vente så bliver den sjappede mellemting lidt grå og kedelig selv for mig. Netop derfor er det skønt at jeg har fået min lækre Lindy Bop kjole ind f døren, i den lækreste grønne farve, som man kun kan komme i forårsstemning af! 



Mønsteret er prydet af de sødeste hvide hjerter, og det skulle der selvfølgelig også være på mine negle! Da jeg ikke ejede en stamping plade med hjerter, forsøgte jeg mig for første gang at købe et par plader på ebay, så jeg samtidig kunne teste om det bare var noget billigt bras eller om man rent faktisk kunne bruge dem. Og så var det utroligt belejligt at jeg havde "Hula Hoopin" fra Depends 7Day lakker som bare passer perfekt i farven til min kjole!

Depend 7Day: Hula Hoopin // Konad: White Stamping Polish


Pladerne fungerer faktisk rigtig fint. Det er dog ikke de mest inspirerende mønstre man kan købe, men hvis man bare skal bruge noget så simpelt som hjerter, så er det fint til prisen. Pladerne er til gengæld ikke så "lækre" på samme måde som f.eks. MoYous, kanterne er f.eks. lidt skarpe, og mønstrene lidt små, men hvis man kan leve med det, så virker de som de skal. Jeg har købt mine plader her til 6 kr stk. 



Se meget mere på min instagram @dittepip og hav så en fantastisk søndag! 




torsdag den 4. februar 2016

ROSE GLITTER


Jeg er for tiden fuldstændigt forelsket i den gammel rosa farve! Jeg har ellers længe syntes at den var for "mor" agtig, men nu er jeg vendt på en tallerken, og farven pryder nu mine negle næsten konstant. 

Men for at det ikke skal blive at for stille og idylisk tilføjede jeg denne gang lidt glimmer, hvilket jeg synes passer perfekt til de to mere stille farver. 

Depend: 437 // Depend 7Day: Peotry In Motion // Depend 7Day: Pretty As Stars
Jeg valgte at bruge én af Depends o2 minilakker sammen med deres 7 Day lakker, hvor jeg også brugte deres dertilhørende top- og basecoat i samme serie. Jeg synes at resultatet er superfint, og minilakken fungerer godt sammen med 7 Day lakkerne, selvom det jo ikke er beregnet til det. 

Noget jeg elsker ved at lave negle er selve processen - og nogle gange kommer der faktisk også noget ret cool frem, når man er halvvejs gennem designet, og jeg blev ret vild med dette simple look. 


Meeeen det blev alligevel en tand for keeligt, så selvfølgelig skulle glimmeret på!



søndag den 31. januar 2016

HEARTS


Jeg faldt forleden over dette skønne design på Pinterest, og jeg synes simpelthen at de var så søde, at jeg blev nødt til at lave dem selv. De er så simple og alligevel så gennemførte glamourøse. 

Ciaté: Peach Melba // Ciaté: Boudoir

De giver lige det sidste diva touch, og er så lækre sammen med en rød læbestift - De giver virkelig en ægte Marlene Dietricht vibe at have på. 

Faktisk er de meget simple at lave. Jeg havde denne gang ikke tid til at lave en tutorial, men jeg tænker at der snart kommer en lille video op på min instagram @dittepip.

Og så har jeg endelig fået mine stamping plader hjem fra ebay! Jeg har aldrig købt plader på ebay før, men jeg tog chancen og købte et par stykker - så nu skal de testes af, og jeg skal nok smide et lille review, samt et nyt negle/kjole match op inden for den nærmeste fremtid! 


onsdag den 27. januar 2016

COLLECTING RAINDROPS

Dét der når man finder lakkEN, som man bare ikke kan få øjnene fra - dét er lykken! Sådan har jeg det med "Collecting Raindrops" fra Depends 7 Days nye forårskollektion. Den er så let og lækker og jeg bliver i fantastisk humør af den! 



Jeg valgte at lave et fransk inspireret design med stamping. Hvis du er interesseret i at se hvordan jeg har lavet designet, kan du hoppe ind på min instagram @dittepip, hvor jeg har lagt en lille video op.



Lakken vil, sammen med en bunke andre skønne forårsfarver været at finde i Matas, Salling og Bilka i uge 4-5. Og husk altid at brug dem sammen med 7 Day base- og topcoaten for at få det lækreste gel-agtige resultat! 

fredag den 22. januar 2016

CLASSIC RETRO

Er det gået over gevind med neglelakken, når man begynder at matche sine negle med sine køkkenting? 

Ikke i min verden! For disse krukker fra Urban Outfitters har sådan et fint retro mønster, at jeg simpelthen bare blev nødt til det! 




Det var faktisk et ret simpelt mønster at lave, alt taget i betragtning. Alt hvad jeg brugte var dottingtools, en tandstik g en god portion tålmodighed. 

Jeg er helt vild med dem Og hvem ved, måske laver jeg en dag negle der matcher alle mine gamle tallerkener fra genbrug? 


Hvad synes du? For meget eller en sjov idé? Efterlad gerne en kommentar herunder eller på min instagram @dittepip