Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

torsdag den 28. april 2016

THE GREAT DESERT


Jeg har netop modtaget de kommende limited edition lakker fra Depend "The Great Desert" - og hold nu op for nogle lækkerier der snart kommer på hylderne! Kollektionen består af de fineste sarte lyserøde/nude faver samt en enkelt fin lyseblå lak, og selvom det er skønne i sig selv, så er de nu lækrest når man mixer og matcher de forskellige farver i én mani, som jeg har gjort her. 


Depend: 4091 // 4092 //4093 // 4095
Til dekoration har jeg brugt guld tatoveringer fra ebay. Det fungerer på samme måde som når man skal have dem på huden: Klip det ønskede motiv ud, fjern plastiken, læg den med motivet ned af mod den helt tørre neglelak, dup let med en fugtig karklud og tadaaa! Guld tatoveringen er overført til neglen! Husk altid at slutte af med et lag topcoat, da tatoveringen ellers vil kradse af. 



Og så er både jeg og mine negle klar til min kusines konfirmation i Tyskland!



Hvad synes du? Kunne du finde ud af at kaste dig ud i dette design til sommer? Smid gerne en kommentar herunder, eller på min instagram @dittepip 

lørdag den 5. marts 2016

SNOWDROPS


Jeg blev så inspireret af at kalenderen sagde marts og dermed forår (selvom vejret ikke helt har fået den memo endnu) at jeg simpelthen måtte have noget forår på mine negle! Inspireret af søde Luxiie, valgte jeg at lave disse søde vintergækker. Basen er Depends "4087" fra deres nye limited collection "Five Shades of Sorbet", der vil være at finde i butikkerne i uge 11-12. Vintergækkerne og græsset er malet i hånden med akryl maling. 



Personligt bliver jeg i så godt humør hver gang jeg kigger på dem, men hvad synes I om dem? Efterlad gerne en kommentar herunder, eller på min instagram @dittepip

fredag den 26. februar 2016

SORBET LIMITED EDITION



Jeg kunne næsten ikke holde min iver tilbage, da postmanden afleverede disse skønheder til mig i mandags! Det er de lækreste pastelfarver fra Depends nye Sorbet Limited Edition kollektion, og jeg bliver så meget i forårsstemning af dem. Tro mig, det kommer ikke til at vare længe før de er brugt op!

Som det altid sker når jeg får flere lakker ind ad døren på samme tid, så kan jeg aldrig bestemme mig for hvilken jeg skal prøve først - hvilket naturligvis var grunden til at jeg måtte lave en mani med alle 5 lakker på én gang, og nøøøøj hvor er det lækkert! Specielt med et lag matte top coat. 




Lakkerne vil være at finde i alle landets Matas butikker i uge 11-12, men hvis du skulle være så heldig at bo omkring Århus eller Ålborg, så kan Sorbet kollektionen findes i Salling allerede fra i dag af. 

Hvilken af pastellerne er din yndlings? Smid gerne en kommentar herunder! 




onsdag den 20. januar 2016

WHAT'S IN THE BOX // SPRING NEWS

For en uges tid siden efterlod jeg jer med en lille teaser - nemlig denne skønne æske jeg har modtaget fra Depend comsetics som er fyldt med skønne, nye forårsnyheder! 



Jeg forelskede mig straks i disse fire skønheder fra deres O2 serie, og det var oplagt at lave en regnbue mani med dem! 

Nr. 467 // Nr. 472 //Nr. 471 // Nr. 470


Lakkerne lander i butikkerne i uge 4-5, og jeg kan næsten ikke vente med at vise jer resten af de lækre farver der kommer!









søndag den 30. august 2015

SANGRIA LOLEA


Under min ferie i Barcelona faldt jeg over denne fantastisk smukke flaske sangria. Det er en sangria ved navn Lolea og var til at finde stort set over alt i Barcelona, og jeg blev simpelthen nødt til at have én med hjem. 


For at være helt ærlig, så har jeg ikke den fjerneste anelse om hvordan den smager - flasken var bare så flot! Den er lukket med en kapsel men samtidig udstyrret med et genlukningslåg, så man kan bruge flasken selv efter den er tømt - så smart! 

Flasken inspirerede mig til at lave disse simple, men søde negle. 





Nederdelen, der passer så fint til flasken er faktisk også fra Barcelona. Jeg købte den i en af de utallige genbrugsbutikker jeg besøgte dernede, og den er så fin! 



#KimKardashianGoHome #BreakTheInternetDittepip #NotSoMuch #JustStop



onsdag den 26. august 2015

HELLO BARCA

Jeg er lige kommet hjem fra fantastiske 10 dage i Barcelona. Ja, det var varmt. Ja, det er en fed by. Ja, jeg har købt en masse neglelak dernede. Ja, jeg har lavet Barcelona-inspirerede negle. Og ja, jeg har lyst til at flytte derned og bo flere år. 


Det var fjerde gang jeg besøgte Barcelona. Det er stadig min yndlingsby i hele verden. Og det kommer fra én der både har besøgt Hoi An og Saigon i Vietnam, Los Angeles, San Fransico og Las Vegas i USA, Dubai, samt Paris, Bruxelles og Berlin - det er stadig i Barcelona jeg vil bo. 



Én af de helt store inspirationskilder i Barcelona er uden tvivl arkitekten Anotio Gauidi. Hans værker er fuldstændig fantastiske - både kirken La Sagrada Familla og huset Casa Batllo. 




Jeg blev så inspireret af hans fantastiske brug af mosaik at jeg valgte at lave denne gradient dotticure mens jeg var dernede - og jeg er vild med den!



Og sådan så mine negle inde jeg tog afsted - de røg hurtigt af efter at jeg blev inspireret af Gauidis smukke værker! 


En helt væg med lak? Det er jo kunst i sig selv! 



btw så fandt jeg også en kæmpe avatar dernede - samt blev angrebet af en pterodactyl. Whats not to like about Barcelona?!?






tirsdag den 28. juli 2015

LIFE IN 3D

Her på det seneste er jeg blevet ret vild med 3D negle - dvs negle hvor der er tilføjet et element der popper op eller buler ud eller har en anden form for tekstur. Dette gør at mulighederne for nye negledesigns er langt flere og man kan lave nogle virkelig kreative negle. Ulempen er dog at de er meget meget besværlige at have på, hvorfor jeg også højst har dem på en halv dag, før jeg tager dem af - man kan simpelthen ikke foretage sig noget med dem på. 

Men sjove er de, og her er tre bud fra mig på kreative 3D negle. Turtorials til enkelte af designsne er at finde på min instagram profil @dittepip

Kaninnegle
For et stykke tid siden var jeg i Top Shop hvor de havde et neglekit på tilbud til 20 kr, hvor der, ud over en neglelak, også var nogle filtdutter med. Til den pris måtte jeg selvfølgelig eje det! 



I starten vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle lave med det, men så var der en person fra min neglegruppe på facebook, der foreslog at jeg kunne bruge dem som kaninhaler. Og vupti, så var denne mani født!


Jeg vil dog give mine negledamer på facebook medhold i at det er en lidt voldsom mani - en enkelt accent nail havde været nok. Plus jeg nåede at få ekstremt mange små hår i munden i de få timer jeg havde denne mani på. Så det er ikke noget der kan anbefales!

Ananasnegle
Sommertid er ananastid og derfor var det oplagt at jeg i min sommerferie skulle give mit bud på ananasnegle. 


Jeg valgte at peppe dem op med et par goggly eyes. Best. Idea. Ever. Min kæreste syntes jeg var skør. Jeg syntes jeg var genial! 


Ispindenegle
Igen et sommertema. Og når nu sommeren ikke vil komme til mig, så må jeg skabe min egen - bl.a. ved at lave ispinde på neglene.

Fra venstre mod højre: Filur, københavner stang, kæmpe læske, zapp og sidst men ikke mindst: Champagnebrus.

Idéen her er desværre ikke min egen (I wish it was!), men var søde Sandra Virkus'  geniale påfund, som jeg fik lov til at rekreere. I kan se hendes udgave af neglene på hendes Instagram profil. 

Hvilken én kunne du bedst lide? Og kunne du finde på at kaste dig ud i 3D negle, eller er det for underligt? Smid gerne en kommentar herunder!



søndag den 19. juli 2015

FEELING A LITTLE BLUE

Åh, jeg bliver nødt til at vise jer endnu en kjolefangst fra årets Roskilde Festival, nemlig denne petroleumsblå og hvide kjole, med rosemønster på - hvor fantastisk er den lige?!




Hvis der nu skulle være nogen derude der sidder og tænker "Hmm, den ligner ufatteligt meget en af de andre kjoler hun har" så er I ikke helt galt på den. Det er nemlig nøjagtig den samme kjole som I sidste uges blogindlæg, blot i et andet mønster.



Nogle vil måske synes det er mærkeligt at købe to af den samme kjole - jeg synes det er fantastisk! Når man finder en kjoler der passer perfekt i formen, hvorfor så ikke købe flere af dem nu hvor man er igang? Desuden kan man jo kun have én af dem på ad gangen... So who's to tell?! (jeg synes btw min logik her er uovertruffen)






Rosemønsteret på kjolen mindede mig om mønsteret på Konad Stamping plade m65, så da der skulle laves negle til, så var det selvfølgelig dette stempel der skulle bruges! 




Det er Depends minilak 405 der er brugt som base, undtagen ved min ringefinger, som jeg synes skulle være en accent nail, og mønsteret blev derfor lavet omvendt, med Ciatés "Snow Virgin" som base. 


Og her passer mine hjemmelavede Ciaté øreringe jo noget så fint ind!


Jeg forsøger hver evig eneste gang at tage hoppebilleder når jeg har mine små photoshoots med mig selv, men min timing er så utrolig dårlig at det sjældent lykkes. Til gengæld kommer der nogle ret sjove poses ud af det ind i mellem, og jeg har hevet nogle af de bedste frem til jer her, samt navngivet dem så I selv kan forsøge jer med dem derhjemme:

Denne kalder jeg "Vasketøjet hænges til tørre"


Denne hedder "Prinsesse flygter fra stor dinosaur"


Og sidst men ikke mindst: "Den forskrækkede flamingo"