Hvis der nu skulle være nogen derude der sidder og tænker "Hmm, den ligner ufatteligt meget en af de andre kjoler hun har" så er I ikke helt galt på den. Det er nemlig nøjagtig den samme kjole som I sidste uges blogindlæg, blot i et andet mønster.
Nogle vil måske synes det er mærkeligt at købe to af den samme kjole - jeg synes det er fantastisk! Når man finder en kjoler der passer perfekt i formen, hvorfor så ikke købe flere af dem nu hvor man er igang? Desuden kan man jo kun have én af dem på ad gangen... So who's to tell?! (jeg synes btw min logik her er uovertruffen)
Rosemønsteret på kjolen mindede mig om mønsteret på Konad Stamping plade m65, så da der skulle laves negle til, så var det selvfølgelig dette stempel der skulle bruges!
Det er Depends minilak 405 der er brugt som base, undtagen ved min ringefinger, som jeg synes skulle være en accent nail, og mønsteret blev derfor lavet omvendt, med Ciatés "Snow Virgin" som base.
Og her passer mine hjemmelavede Ciaté øreringe jo noget så fint ind!
Jeg forsøger hver evig eneste gang at tage hoppebilleder når jeg har mine små photoshoots med mig selv, men min timing er så utrolig dårlig at det sjældent lykkes. Til gengæld kommer der nogle ret sjove poses ud af det ind i mellem, og jeg har hevet nogle af de bedste frem til jer her, samt navngivet dem så I selv kan forsøge jer med dem derhjemme:
Denne kalder jeg "Vasketøjet hænges til tørre"
Denne hedder "Prinsesse flygter fra stor dinosaur"
Og sidst men ikke mindst: "Den forskrækkede flamingo"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar