Viser opslag med etiketten Collectif. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Collectif. Vis alle opslag

tirsdag den 3. maj 2016

KEEP CALM AND WEAR PURPLE

Kjole: Collectif Clothing // Sko: Genbrug // Clutch: Dixie
Jeg har snart ejet den skønneste lilla pencilkjole fra Collectif i over 6 måneder, og den er simpelthen så perfekt og dejlig enkel til en afveksling. Jeg købte den til deres Black Friday udsalg i November, og jeg havde egentlig ikke tænkt mig at lave matchende negle til, da den jo ikke har noget mønster - men da jeg så faldt over den skønneste lilla lak fra Appeal4 under udsalget på Billigvoks, så blev det nødt til at ske alligevel! 




Appeal4: Sugarcoated Cherry Dream
Kjolen sidder meget tæt, og krævede derfor en portion mod at bære første gang, men efter at have vænnet mig til den er den gået hen og blevet én af mine absolutte favoritter - ikke mindst grundet den fantastiske farve (og det faktum at jeg føler mig totalt Jayne Mansfield-Old Hollywood-smækkerlækker i den). 


Guld pynten på neglene er bare klistermærker jeg har købt fra ebay, da jeg synes at neglene skulle være simple ligesom kjolen. 

Og se lige hvor fed lakken er i sollys! 



Som sagt har jeg endelig fået oprettet en facebookside til min blog! Så hvis du ikke vil misse et eneste kjole/negle blogpost, så hop ind på Dittepip på facebook og smid et like!


søndag den 29. november 2015

CHRISTMAS IN TWEED 2015

Lørdag d. 29 november tilbragte jeg på cykel iført min skønne kjole og hat fra Collectif samt min frakke fra Aida Zak sammen med en masse andre tweed og vintage entusiaster. Det var nemlig blevet tid til årets jule tweed ride!



Jeg var til mit første Tweed Ride i september og jeg er kæmpe fan af det! Vi startede i år ud hos vintagebuttiken "A Touch Of Vintage", hvor vi fik varme æbleskiver, kaffe, kakao og portvin. Efter regnen havde lagt sig, dragede vi ud i Københavns gader på vores cykler iført vores fineste tweed. 



Efter en god cykeltur gennem københavns smukke julepyntede gader, gjorde vi stop for at se juletræet ved Frederiksberg Rådhus blive tændt, samt nyde vores medbragte varme kakao og indholdet af lommelærkerne. 





Til slut gik turen mod Vinstue 90 for at få varmen og her var vi så heldige at få en lille julegave, i form af øl, samt honninghjerter.






En fantastisk hyggelig dag i godt selskab - og jeg ser utroligt meget frem til næste gang vi skal ud og lufte vores tweed sammen! 








søndag den 15. november 2015

MY WINTER COAT

Frakke: Aida Zak // Handsker: Randers Handsker //Ørevarmere: Genbrug // Halstørklæde: New Yorker // Sko: Vagabond
Jeg synes det må være på tide at vise jer dette års vinterfrakke (som jeg btw er fuldstændigt forelsket i). 

Det er denne fantastiske mørkegrønne swing coat af mærket Aida Zak, som jeg har købt på Collectif Clothing til deres forårsudsalg, hvilket vil sige at jeg har fået den til en meget favorabel pris, da den er fra sidste års vinterkollektion - sweet! 




Jeg har de sidste par vintre gået og kigget efter en swing coat uden held. Enten var de ikke varme nok til den kolde danske vinter (hvor jeg cykler i skole hver dag, så derfor skal den være godt varm) eller også var den for dyr til mit su-budget. Så da jeg endeligt fandt denne frakke, blev jeg nødt til at slå til. Og så passer den så fint til at jeg kan have mine svingkjoler på indenunder.






Neglene dertil er lavet med teknikken dry brush - dvs. man tørre penslen næsten helt fri for neglelak, hvorefter man kører den henover neglen i det ønskede mønster. På den måde får neglen et tilfældigt og stof-agtigt udseende. Min mørkegrønne base er Depends nr. 459 fra deres o2 efterårskollektion og den sorte lak er Ciatés "Unrestricted Glam". Til sidst har de fået et lag af L'oreals Matte topcoat. 


Jeg elsker dry brush mani'er fordi de er så nemme at lave men samtidig ser så fine og moderne ud.



Det øjeblik hvor du succesfuldt har kravlet op i træet! (okay, min kæreste bar mig nærmest derop) 



Nu kan vinteren bare komme an! 









mandag den 19. oktober 2015

SPRING IN OCTOBER

Kjole: Collectif // Handsker: Genbrug // Sko: Jumex // Øreringe: Tiger
Vi fortsætter i samme bane som sidste uges blogpost, for jeg har nemlig købt endnu en kjole fra Collectif Clothings forårskollektion, da de havde stort udsalg. Den er med sin mintgrønne farve og små hvide prikker på ingen måde særlig efterårsagtig, men jeg kunne ikke være mere ligeglad - hvis jeg vil have min nye kjole på, så vil jeg have min nye kjole på! 




Den sidder som støbt på mig, og jeg føler mig 100% Marilyn Monroe glamourøs når jeg har den på. Kombineret med mine elskede hæklede handsker jeg købte i genbrug for mange år siden og mine store, hvide øreringe fra Tiger (ja, jeg køber smykker i Tiger - deal with it), giver den et et klassisk 50'er look.



Neglene var selvfølgelig en dotticure, inspireret af de fine hvide prikker på kjolen, men dog stadig med et moderne twist, da jeg valgte at tilføje sølvnitter. Til den mintgrønne baggrund har jeg brugt Depends minilak nr. 441, til prikkerne Ciatés "Snow Virgin" og sluttet af med en matte topcoat fra L'oreal. Nitterne har jeg købt på ebay og findes lige her. Prikkerne er lavet med en ganske almindelig tandstik og en meget rolig hånd. 






søndag den 11. oktober 2015

FLORALS FOR AUTUMN

Kjole: Collectif // Bælte: Vintage // Sko: Jumex
I oktober måned ikke er en hvid kjole med lyserøde blomster måske ikke det mest oplagte valg, men årstiderne skal ikke bestemme hvordan jeg går klædt! Og så er jeg jeg en lille smule træt af at se brunlige, rødlige og grå nuancer over det hele, hver gang kalenderen siger efterår. 

Det ville jo være synd hvis sådan en fantastisk kjole skulle gemmes af vejen halvdelen af året, og først kunne luftes til foråret - hvilket desuden heller ikke er så super inspirerende.


Så da Metropol inviterede til årsfest sidste fredag i VEGA, var der ingen tvivl om hvilken kjole jeg skulle have på. 




Neglene dertil var for mig meget åbenlyse (og måske ikke de mest banebrydende) - lyserøde roser på hvid baggrund med grønne blade. Til trods for det lettere idéforladte design, var jeg faktisk meget tilfreds med dem. 



Den hvide baggrund er Depends 7Day "Pure White", hvilket giver en superfed gel-agtig base at arbejde med, og er med til at give en fantastisk shine. Til roserne har jeg brugt O.P.I.'s "Kiss me I'm Brazilian" og "Pink Friday". De grønne blade er ligeledes fra O.P.I. "My Gecko Does Tricks" (hvilket btw er en af mine yndlings grønne lakker - måske lige bortset fra deres "That's Hula-Rious!")




Og petticoats gør bare alting meget sjovere!