søndag den 17. maj 2015

50'S PARTY AT VEGA

Lørdag d. 16. maj 2015 deltog jeg i en af de sjoveste fester jeg længe har været med til. Den smukke blogger Alexia Dahl, kommenterede for et par uger siden på et af mine blogindlæg at jeg lignede en pige som klart skulle med til VEGAs store 50'er fest i maj. Jeg havde aldrig hørt om festen før hun nævnte det, men efter en hurtig google søgning fandt jeg ud af at det på ingen måde var noget jeg skulle gå glip af! Jeg fik straks min veninde Sarah med på idéen og vi bestilte billetterne til 50'er festen d. 16 maj. 

I går oprandt dagen så endelig, hvor vi kunne trække i farverige kjoler med struttende skørter, dyb rød læbestift og høje hæle og begive os afsted til VEGA med en flaske champagne i hånden. Vi var begge lidt spændte på hvordan arrangementet ville udvikle sig, og om det overhovedet var noget værd - men det var det bestemt! 



Jeg var trukket i min fantastiske blå kjole fra Collectif (med prikker!!) som jeg er dybt forelsket i. Min veninde lånte min blomstrede kjole jeg købte i genbrugsbutikken Prag København, og den sad som støbt på hende. Men den sad altså OVERHOVEDET ikke meget bedre på hende end den gør på mig! (misundelsesironi kan forekomme)





Vores winged eyeliner var spot on, og jeg gik hele vejen med en dyb, rød læbestift på læberne, der matchede til mine half moon manicure negle, jeg havde lavet i dagens anledning. 





Mine negle var måske ikke de mest kreative i forhold til hvad de plejer at være, men jeg synes det simple røde half moon passede perfekt til temaet - og nogle gange skal man jo også huske på at less is more.




Inde i VEGA diskede de op med et fantastisk show, med alt hvad hjertet kunne begære af fjer, pallietter og gennemført 50'er stemning. Bagefter blev der danset på livet løs til tonerne af Elvis, Diana Ross and the Supremes, Nancy Sinatra og soundtracket fra Grease. Det fedeste ved det hele var at alle bød alle op til dans - også selvom man ikke kendte dem. Så tog man en enkelt dans eller to sammen, hvorefter man takkede for dansen og gik hvert til sit. Jeg er SÅ meget fan af 50'er-jive-lindyhop dansen, for det er simpelthen det sjoveste at danse - også selvom danseskoene er lidt rustne. Så kan æbleplukkerdansen til technomusik på landets klubber og diskoteker godt pakke sammen! Kald mig bare gammeldags, men dét her er langt federe! 








En anden ting som i aller højeste grad også satte stemningen, var at folk havde gjort så meget ud af  sig selv - og det gjaldt for begge køn! Kvinderne var enten hoppet i de flotteste, struttende kjoler, eller havde møvet sig ned i sexet wiggel dress, håret var sat i finurlige victory rolls og læbestiften var altid lige ved hånden så man kunne nette sig. Mændende havde iført sig hvide skjorter med seler og matchende butterflies samt hatte i alle mulige farver og former. Det var som at træde direkte ind i første sæson af Mad Men, og jeg ELSKEDE det og følte mig så meget hjemme. 

Jeg spurgte indimellem folk om jeg måtte tage et par billeder af dem til min blog, og langt de fleste blev smigret og posede derefter til et lille photoshoot. Jeg kunne have fotograferet tusindvis flere, men jeg skulle jo også nå at nyde festen uden for kameralinsen. 







Uden for holdt der den fedeste rugbrødsfolkevogn - og den skulle der selvfølgelig også tages nogle billeder med! 




Der blev poset igennem! 


Måske lidt for meget...



Jeg stødte tilfældigvis på min studiekammerat Kristina og hendes veninde. Jeg har været i praktik sammen med Kristina de seneste 3 uger, hvor vi har tilbragt meget tid sammen, men ingen af os havde overhovedet nævnt at skulle til 50'er fest i VEGA, så det var lidt af en overraskelse for os begge. 


Danseskoene blev slidt ned, (så meget at vi måtte gå barfodet hjem!) og vi vågnede op med utallige vabler på fødderne - men det var det værd! 







Og omkring kl 5.30 søndag morgen var det så tid for to trætte, men glade øgler at vende næsen hjemad. 




mandag den 11. maj 2015

PERFECT SUNDAY

Søndag d. 10 maj 2015 var ikke som søndage er normalt i min familie. Vi stod tidligt op, vi trak i vores fineste tøj og kl 9 satte vi os ud i bilen og satte kursen mod kirken, hvor min lillesøster skulle konfirmeres. Hun havde glædet sig og planlagt denne dag i to år (ja TO år!), så det var intet under at hun havde et virvar af sommerfugle i maven. Hun var iklædt den fineste hvide blondekjole, som man kun kan være misundelig på og håret var sat i finurlige (men bestemt ikke tilfældige) krøller. Hun var alt i alt en meget smuk og glad konfirmand. 


Jeg selv havde i den grad også set frem til dagen - ikke mindst fordi at jeg skulle have min Harlequinn kjole på, som jeg havde købt på PinUpGirlClothing for flere måneder siden og i mellem tiden har gået og savlet over hver gang jeg gik forbi tøjstativet hvor den hang så fint og pyntede. 




Som den neglelaksnørd jeg nu engang er, så havde jeg selvfølgelig tænkt i laaang tid over hvilke negle der ville passe til min skønne kjole - og efter flere afprøvninger blev det endelig til disse negle: 



De er lavet med konad stamping plade m60, som var en af mine første stamping plader jeg købte. For at få de lilla tern med, brugte jeg metoden Reverse Stamping

De tog sin tid at lave, men se lige hvor fint de matcher til min kjole! 




Og så er det bare en oplevelse i sig selv at have sådan en prinsessekjole på med kæææmpe strutskørt indenunder, som man lige skal lære at håndtere, inden man bevæger sig ud - man fylder lige pludseligt dobbelt så meget! Jeg kom vidst nok også til at skubbe til et par folk i løbet af aftenen og hver gang jeg rejste mig fra stolen hev min kjole dugen med op - og jeg vil slette ikke begynde på hvor lang tid det tog mig at komme på toilettet med alle de lag man skulle igennem! Men det var det værd!












lørdag den 2. maj 2015

MARVELOUS NAILS

Jeg elsker superhelte. Som barn kan jeg huske hvordan jeg gik på biblioteket og slugte den ene tegneserie efter den anden, og jeg elskede hele universet. Derfor er det heller ikke noget under at jeg er helt oppe at køre over alle Marvels superheltefilm som udkommer lige for tiden - Thor, Captain America, Iron Man og ikke mindst The Avengers. Og selvom jeg hælder mest til Marvel, så kan man jo håbe på at DC Comics kommer lidt på banen med deres upcomming "Superman vs. Batman" film samt skurkefilmen "Suicide Squad" (som btw har Jared Leto i rollen som The Joker, hvilket jeg elsker! Heath Ledgers Joker bliver svær at følge op på, men hvis der er nogle som kan gøre det, så er det Jared Leto!). Og man kan jo håbe på at det ender ud med en Justice League film! 

Men tilbage til Marvel, som er i topform i øjeblikket, og det er ikke kun på det store lærred. For et stykke tid siden offentliggjorde de en tøjkollektion i samarbejde med Hot Topic, og jeg er solgt! Mine kære 50'er kjoler nu som en kombiantion med superhelte - bliver det meget bedre?!?


http://nerdist.com/hot-topic-and-her-universe-unveil-their-new-marvel-collection/
Og ja det gør det - for på Hot Topics Instagram har de lavet en konkurrence, hvor man kan vinde hele kollektionen, hvis man postede et billede af sit Avengers outfit. Og sådan en chance havde jeg bestemt ikke tænkt mig at lade forbipassere! 

Nu havde jeg ikke et Avengers kostume liggende (selvom man måske godt kunne tro det), men jeg var opfindsom og kom frem til dette sæt som jeg postede på min instagram for et stykke tid siden, hvor jeg går efter at være Mrs. Captain America. Fordi Chris Evans. 





Ingen af mine outfits er komplette uden matchende negle til, så derfor blev det til disse Avengers negle: 




Jeg er ret stolt at mine Iron Man negle - specielt fordi jeg havde lidt problemer med dem. 







Og tilbage er blot at sige: Se så at komme ind og se The Avengers 2!