mandag den 11. maj 2015

PERFECT SUNDAY

Søndag d. 10 maj 2015 var ikke som søndage er normalt i min familie. Vi stod tidligt op, vi trak i vores fineste tøj og kl 9 satte vi os ud i bilen og satte kursen mod kirken, hvor min lillesøster skulle konfirmeres. Hun havde glædet sig og planlagt denne dag i to år (ja TO år!), så det var intet under at hun havde et virvar af sommerfugle i maven. Hun var iklædt den fineste hvide blondekjole, som man kun kan være misundelig på og håret var sat i finurlige (men bestemt ikke tilfældige) krøller. Hun var alt i alt en meget smuk og glad konfirmand. 


Jeg selv havde i den grad også set frem til dagen - ikke mindst fordi at jeg skulle have min Harlequinn kjole på, som jeg havde købt på PinUpGirlClothing for flere måneder siden og i mellem tiden har gået og savlet over hver gang jeg gik forbi tøjstativet hvor den hang så fint og pyntede. 




Som den neglelaksnørd jeg nu engang er, så havde jeg selvfølgelig tænkt i laaang tid over hvilke negle der ville passe til min skønne kjole - og efter flere afprøvninger blev det endelig til disse negle: 



De er lavet med konad stamping plade m60, som var en af mine første stamping plader jeg købte. For at få de lilla tern med, brugte jeg metoden Reverse Stamping

De tog sin tid at lave, men se lige hvor fint de matcher til min kjole! 




Og så er det bare en oplevelse i sig selv at have sådan en prinsessekjole på med kæææmpe strutskørt indenunder, som man lige skal lære at håndtere, inden man bevæger sig ud - man fylder lige pludseligt dobbelt så meget! Jeg kom vidst nok også til at skubbe til et par folk i løbet af aftenen og hver gang jeg rejste mig fra stolen hev min kjole dugen med op - og jeg vil slette ikke begynde på hvor lang tid det tog mig at komme på toilettet med alle de lag man skulle igennem! Men det var det værd!












5 kommentarer:

  1. Gud hvor er det bare en skøn kjole! Og hvor ser du bare skide sød og glad ud! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh tusind tak, hvor er du sød :)

      Slet
  2. Sikke en super sød kjole!

    www.frederikkes.com

    SvarSlet
  3. Sikke da en fin og farverig kjole du er hoppet i :D
    Så flot til dig..

    http://camillajulie.dk/

    SvarSlet