Temmelig mystisk overskrift, I know - men min hjerne var helt og aldeles tømt for kreative overskrifter. Til gengæld er den meget ligetil, for dagens låge i min lille julekalender indeholder (sjovt nok): Lysestager af plastikskeer!
Det er super simpelt og kræver kun 3 ting!
Man skal bruge:
- Limpistol
- Gennemsigtigt plastikkrus
- Hvide plastikskeer
Start med at knække hovederne af skeerne, eller klip dem over med en saks (så splintrer de ikke lige så nemt)
Lim dem fast nederst rundt om plastikkruset, som vist nedenfor. Dette er nemmest hvis kruset vender på hovedet.
Så skulle kruset gerne se sådan ud:
Lim nu en ny række skeer fast uden på den forrige række, så de dækker mellemrummene.
Vent et øjeblik, indtil man er sikker på at limen er helt tør (Giv den evt. lidt ekstra lim oven på skeerne), og vend den så om. Smuk ser den jo ud!
Jeg vil kraftigt fraråde at sætte levende stearinlys i lysestagen, da den højst sandsynligt vil smelte. Jeg satte nogle elektriske lys i, og satte dem i vindueskarmen, og det så bare superhyggeligt ud!
Og næste gang ville det dog nok være smart at finde nogle plastikkrus hvor der ikke står centilitermål på...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar