fredag den 13. september 2013

MIAV!

Her forleden dag, da jeg så Taylor Swift's musikvideo til "22", blev jeg smaskforelsket i den hårbøjle med katteøre hun har på i videoen, og jeg er formentlig ikke den eneste!







Jeg googlede den, for at finde ud af hvor man kunne købe den, og så de havde den på ASOS, men at den desværre ikke var på lager. Desuden kostede den også næsten 120 kr, inklusiv forsendelse, hvilket jeg alligevel syntes var en smule dyrt for en hårbøjle, så jeg gik igang med at udtænke en smart måde hvorpå man selv nemt og billigt kunne lave sådan en, og resultatet blev rigtig godt!

Man skal bruge: 

  • Smal almindelig hårbøjle
  • Tyk ståltråd eller fleksibel stålwire
  • Limpistol (normal lim kan godt bruges, men er besværligt at arbejde med da det er lang tid om at tørre)
  • Små similisten i valgfri farve
  • Smykketang

Jeg købte en hårbøjle til 25 kr nede i Kvickly, men den havde et bånd viklet rundt som jeg først skulle klippe af, så jeg kunne komme ind til selve metalbøjlen. 



Derefter skulle katteørene laves. Jeg klippede et godt stykke af min stålwire af, og beyndte at forme den med min smykketang men man kan også bruge de bare næver til at forme den. Sørg for at have wire til overs i enderne, så den kan sættes fast på hårbøjlen senere.



Derefter lavede jeg et tilsvarende øre til den anden side. Det er vigtigt at de er nogenlunde ens, så læg dem evt oven på hinanden og form dem "sammen".


Nu til den lidt svære del - enderne skal bøjes sammen om hårbøjlen og dette er nemmest at gøre med smykketangen. Start med kun at klemme dem en lille smule sammen, så du kan rykke ørene rundt som du gerne vil have dem, og mas dem så helt fast når de sidder perfekt. 



Klip så det overskydende wire af med en tang, og sørg for at klippe det af så tæt på bøjlen som muligt, så de ikke kradser i hovedbunden når man har hårbøjlen på.


Så skal der sættes similisten fast på ørene. Jeg valgt nogle små fine nogen som ikke var alt for iøjenfaldende, men det bestemmer man selvfølgelig helt selv. 


Så tog jeg min limpistol og satte en lille klat lim på stålwiren, og derefter en similisten. Start øverst i midten og bevæg dig nedad, så er det nemmere at få sat dem symmetrisk. Når de alle er sat på, så vend hårbøjlen om og giv dem en diskret klat lim på bagsiden, så holder de bedre. 


Og det færdige resultat! Billigere end at købe den over nettet, vildt nem og sjov at lave - plus man kan gøre den personlig ved selv at vælge hvilke similisten der skal på, eller man kunne have limet små hvide perler eller farverige pallietter på i stedet for!



Så er der noget at lave i weekenden!











Ingen kommentarer:

Send en kommentar