mandag den 19. februar 2018

BREAKFAST AT TIFFANY'S


Det er ingen hemmelighed at jeg er utroligt glad for kostumer, og kaster mig hellere end gerne ud i selv at kreere mine kostumer fra bunden af. Men da jeg i fredags skulle til en fastelavnsfest med temaet "Afdøde Kunstnere" endte jeg i mit mest enkle og uden tvivl mest komfortable kostume nogensinde: Audrey Hepburn som Holly Golightly fra én af de mest ikoniske film fra 60'erne Breakfast At Tiffany's. Men det var ikke den klassiske, elegante Holly Golightly i sin lange sorte kjole med utallige perlekæder og lange cigaretrør. Det var derimod den morgentrætte, tømmermændsramte Holly, der valser rundt i en oversize hvid herreskjorte med sin uforglemmelige, fine sovemaske og ørepropper med kvast, som mit kostume tog udgangspunkt i. 



Kostumet i sig selv er utroligt enkelt. Den hvide herreskjorte er fra genbrug (det samme er katten Kat). Ørepropperne med kvast blev dog skiftet ud med øreringe med kvast, da jeg ikke havde lyst til at være døv hele aftenen, og er fra Rude Store. Den største udfordring ved kostumet var sovemasken, men her kom The Magic Needle Work fra Etsy mig til undsætning, og sendte mig den fineste håndlavede sovemaske, som er så godt som en kopi af den ægte vare. Den er så fin, og passede perfekt til mit ellers simple kostume. 

Det er uden tvivl et af mine yndlingskostumer, jeg nogen sinde har lavet, ikke mindst fordi det var så behageligt at have på. Og så vil jeg gerne lige for en god ordens skyld påpege, at jeg selvfølgelig havde en hvid top, strømpebusker og et par små shorts på inden under - bare hvis der var nogle der skulle være i tvivl! Det var, udover det, en fantastisk god fest, med en masse gennemførte kostumer, og temafester er og bliver mine yndlingsfester (hvilket vidst også var ret tydeligt at se på min instastory).  








1 kommentar:

  1. Super genialt fundet på, vi har jo ligesom set den lille sorte og kaffekruset fra BaT før. Go' søndag til dig. :)

    SvarSlet