torsdag den 20. oktober 2016

RØDE KORS STIL PHOTOSHOOT

Foto: Victor Jones
Som nogen måske kan huske så var jeg tilbage i maj måned til et fotoshoot med Røde Kors til deres magasin STIL, da jeg var så heldig at være en af "de fire udvalgte". Her skulle jeg møde op med to outfits sammensat af mine bedste genbrugsfund, hvilket var MEGET svært at udvælge da langt størstedelen af mit klædeskab består af genbrugstøj. Det føles alt sammen som utroligt lang tid siden, men nu er magasinet på gaden, og jeg kan endelig se det færdige resultat. Det var en helt fantastisk oplevelse at indgå som model i et professionelt fotoshoot, at møde de andre genbrugsentusiaster og ikke mindst at være med til at støtte en fantastisk god sag. I et samfund hvor vi i høj grad lever med en "brug og smid væk" kultur, er jeg stor fortaler for at vi i stedet genbruger hvad vi har, deriblandt tøj. Desuden gør man ofte nogle skønne unikke fund, tilføjer personlighed til sin stil og pengepungen bliver så glad - what's not to like? Så smut ned i din nærmeste Røde Kors, og spørg efter magasinet STIL, hvor du kan læse meget mere om mit forhold til genbrugstøj, hvordan jeg startede med at købe genbrug og hvorfor jeg er så kæmpe stor fan af det - og kig lige efter noget lækkert tøj nu hvor du er dernede! 

Følg med på min instagram @dittepip og min facebook Dittepip.

Foto: Victor Jones

Foto: Victor Jones

Foto: Victor Jones

Foto: Victor Jones

Foto: Victor Jones




Ingen kommentarer:

Send en kommentar