tirsdag den 21. april 2015

SPRING TIME

Jeg har den skønneste nederdel fra Collectif. De havde udsalg derinde for et godt stykke tid siden, og jeg faldt pladask for dette tyrkise pencilskirt - hovedsageligt pga. den fantastiske farve! Desuden er den dejlig tyk, så den har været min redning gennem vinteren, da man sagtens kan holde varmen i den mens man ser fantastisk ud. 


Som langt de fleste andre her i Danmark, så er jeg ovenud lykkelig for at foråret endelig er kommet hertil, og mine negle til nederdelen blev derfor meget forårsagtige - jeg bliver så glad hver gang jeg kigger på dem!
Den fantastisk smukke lysegrønne farve jeg har brugt er OPI's "That's Hula-rious" fra deres Hawaii kollektion. Jeg har gået og savlet over den neglelak meget længe, men jeg har det lidt svært ved at give fuld pris for OPI neglelakker, og jeg fandt den aldrig på tilbud. Heldigvis reddede min skønne mor, stedfar og lillesøster mig ved at have den med hjem til mig fra deres ferie - Jeg var lykkelig! 




Det eneste minus ved denne skønne nederdel er, når man som jeg benytter cyklen dagligt. Første gang jeg skulle op på min cykel med nederdelen på, formåede jeg at rive hele syningen bagpå op. Det fiksede jeg dog hurtigt med nål og tråd, men for at undgå at det samme sker igen er jeg nødt til at hive godt op i nederdelen før jeg svinger mig op på sadlen - hvilket godt kan se lidt sjovt ud for de forbipasserende, når jeg står med skørterne oppe og hopper lidt rundt på ét ben i et forsøg på at få det andet om på den anden side af cyklen. Men så får de også noget at grine af den dag! 




Det her er hvad der sker når man glemmer at sætte timeren til:


Og det her er hvad der sker når Shake It Off kommer på radioen mens man leger photoshoot:














Ingen kommentarer:

Send en kommentar